Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
|underskrift= | |underskrift= | ||
}} | }} | ||
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård. | Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård. | ||
| Linje 36: | Linje 35: | ||
=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer === | === Samarbejde og arkitektkonkurrencer === | ||
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland. | Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland. | ||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
=== Arbejde === | === Arbejde === | ||
==== Aarhus Universitet ==== | ==== Aarhus Universitet ==== | ||
[[Fil:000392711 f.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur===== | =====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur===== | ||
Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | ||
| Linje 100: | Linje 101: | ||
=====Buer eller ej===== | =====Buer eller ej===== | ||
[[Fil:000150598 l.jpg|350px|thumb|right| Aarhus Universitets bygninger omkring solgården og amfiteateret. På billedet ses de buer, som C.F. Møller gerne ville have undværet. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5. | I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5. | ||
| Linje 115: | Linje 117: | ||
==== Aarhus Katedralskole ==== | ==== Aarhus Katedralskole ==== | ||
[[Fil:000441949 l.jpg|350px|thumb|right|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=====Pladsmangel===== | =====Pladsmangel===== | ||
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier. | [[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier. | ||
===== En moderne skole ===== | ===== En moderne skole ===== | ||
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed. | Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller og arkitekt [[Knud Friis (1926-2010)]], der på dette tidspunkt var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed. | ||
===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet ===== | ===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet ===== | ||