Alfred Mogensen (1900-1986): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
==== Strandparken ==== | ==== Strandparken ==== | ||
[[Fil:000387031 l.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning fra planlægningsfasen af [[Strandparken]]. [[Stadsgartneren i Aarhus|Stadsgartneren]], Aarhus Kommune, 1935, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Et af Mogensens mest kendte aftryk på byen er [[Strandparken]], der fremstod som et epokegørende bidrag til arkitekturen i Aarhus (Århus Stiftstidende, 12. marts 1989, s. 58). Det var den første parkbebyggelse i Aarhus og tog sit udgangspunkt i en ide fra malermesteren [[Andreas Boysen (1882-1949)]], der både allierede sig med Mogensen og direktøren J. Strands. Mogensen var begejstret for ideen og kom med forslaget om, at det skulle bygges som en parkbebyggelse (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9). I 1935 oprettede de tre førnævnte aktieselskabet Strandparken (Århus Stiftstidende, 3. februar 1966). Mellem 1935-1937 blev de første 18 røde, gule, grønne og blå bygninger opført. Det var luksuslejligheder med køleskab, udsigt og nedfaldsskakt. Byggeriet blev dog ramt af økonomiske problemer. De blev dog afløst i 1940’erne, da boligmanglen fik byggeriet tilbage på sporet. Da placeringen af de fire manglende blokke dog lå samme sted som fire beskyttelsesrum, kunne byggeriet af de fire resterende blokke først lade sig gøre i 1953. I 1955 kunne de sidste fire blokke endelig indvies. (Århus Stiftstidende, 9. februar 2018, s. 12); (Strandparken - AarhusWiki) | Et af Mogensens mest kendte aftryk på byen er [[Strandparken]], der fremstod som et epokegørende bidrag til arkitekturen i Aarhus (Århus Stiftstidende, 12. marts 1989, s. 58). Det var den første parkbebyggelse i Aarhus og tog sit udgangspunkt i en ide fra malermesteren [[Andreas Boysen (1882-1949)]], der både allierede sig med Mogensen og direktøren J. Strands. Mogensen var begejstret for ideen og kom med forslaget om, at det skulle bygges som en parkbebyggelse (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9). I 1935 oprettede de tre førnævnte aktieselskabet Strandparken (Århus Stiftstidende, 3. februar 1966). Mellem 1935-1937 blev de første 18 røde, gule, grønne og blå bygninger opført. Det var luksuslejligheder med køleskab, udsigt og nedfaldsskakt. Byggeriet blev dog ramt af økonomiske problemer. De blev dog afløst i 1940’erne, da boligmanglen fik byggeriet tilbage på sporet. Da placeringen af de fire manglende blokke dog lå samme sted som fire beskyttelsesrum, kunne byggeriet af de fire resterende blokke først lade sig gøre i 1953. I 1955 kunne de sidste fire blokke endelig indvies. (Århus Stiftstidende, 9. februar 2018, s. 12); (Strandparken - AarhusWiki) | ||
| Linje 43: | Linje 44: | ||
==== Skovvangsskolen og Møllevangskolen ==== | ==== Skovvangsskolen og Møllevangskolen ==== | ||
[[Fil:000492149 l.jpg|350px|thumb|right|[[Skovvangskolen]] tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og [[Harald Salling-Mortensen]]. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Mogensen var også manden bag flere skoleprojekter. Han vandt en førstepræmie i 1933 sammen med arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i konkurrencen om at tegne [[Skovvangskolen]] på [[Skovvangsvej]] (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Aarhus var en by i vækst med en stigende bosættelse i det nordlige Aarhus, hvilket krævede en ny skole i området. I 1937 kunne skolen endelig indvies, der var bygget efter funktionalismens forskrifter med en enkel og funktionel arkitektur i mursten, beton og glas. Skolen hjalp med at varetage det stigende antal elever i området, men i slutningen af 1930’erne havde man brug for endnu en skole. | Mogensen var også manden bag flere skoleprojekter. Han vandt en førstepræmie i 1933 sammen med arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i konkurrencen om at tegne [[Skovvangskolen]] på [[Skovvangsvej]] (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Aarhus var en by i vækst med en stigende bosættelse i det nordlige Aarhus, hvilket krævede en ny skole i området. I 1937 kunne skolen endelig indvies, der var bygget efter funktionalismens forskrifter med en enkel og funktionel arkitektur i mursten, beton og glas. Skolen hjalp med at varetage det stigende antal elever i området, men i slutningen af 1930’erne havde man brug for endnu en skole. | ||