INCUBA Science Park: Forskelle mellem versioner
AnneLund (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg | '''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg idéen om en forskerpark i Aarhus. | ||
Idéen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet. | |||
Den 10. december 1997 flyttede de første | Den 10. december 1997 flyttede de første ti iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m<sup>2</sup> i [[FDB fabrikkerne|FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank. | ||
I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 | I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m<sup>2</sup> store hus blev de første 3.000 m<sup>2</sup> taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m<sup>2</sup>, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over tre år, blev hurtigt udlejet. | ||
I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 | I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 m<sup>2</sup> i januar 2004. | ||
Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 | Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m<sup>2</sup> blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100 % udlejning. | ||
Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''. | Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''. | ||