Kalenderkvarteret: Forskelle mellem versioner

Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.  

For at iværksætte dispositionsplanen skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.