Kalenderkvarteret: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej. | Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej. | ||
=== Haveforeningerne | === Haveforeningerne og byudvikling === | ||
I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver. | I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver. | ||