Radikale Venstre: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

'''Det Radikale Venstres''' historie i Aarhus strækker sig tilbage til 1905. Partiet blev grundlagt på baggrund af interne splittelser i [[Venstre]]. Splittelserne førte til, at en gruppe medlemmer brød ud af partiet, og stiftede Det Radikale Venstre. En drivende kraft bag oprettelsen af partiet var ingeniør [[Thorvald Claudi Westh]], som blev senere valgt til partiets første formand.

[[Fil:Husmandsmøde i Østergade, 14-2-1962, Jørn Timm, Stiften.jpg|300px|thumb|right|Kernevælgere i kendte omgivelser. Møde blandt radikale kernevælgere i husmandsforeningen i [[Østergades Hotel]] – den tidligere Folkelige Forsamlingsbygning – i samme lokaler, som Det Radikale Venstre benyttede. ~~Fotograf~~: Jørn Timm]]

[[Fil:Husmandsmøde i Østergade, 14-2-1962, Jørn Timm, Stiften.jpg|300px|thumb|right|Kernevælgere i kendte omgivelser. Møde blandt radikale kernevælgere i husmandsforeningen i [[Østergades Hotel]] – den tidligere Folkelige Forsamlingsbygning – i samme lokaler, som Det Radikale Venstre benyttede. Foto: Jørn Timm]]

Den officielle stiftelse i Det Radikale Venstres Aarhusafdeling fandt sted den 24. februar 1905 med erklæringen om at

''”Undertegnede Venstremænd beslutter herved at danne en Forening for frisindede, radikale Venstremænd og Kvinder i Aarhus 2den og 3die Folketingsvalgkreds, og indmelder os som Medlemmer deri.”''

Linje 16:

=== Statsministereffekten ===

Ved valget i 1970 fik partiet valgt to medlemmer ind. En del af forklaringen på det gode valg skal findes i den landspolitiske fremgang, som partiet oplevede i slutningen af 1960'erne kulminerende, da Hilmar Baunsgaard i 1968 blev landets statsminister. Herudover spillede kommunesammenlægningen i 1970 også ~~været~~ en væsentlig rolle, da antallet af byrådspladser i den forbindelse blev udvidet fra 21 til 31.

Ved valget i 1970 fik partiet valgt to medlemmer ind. En del af forklaringen på det gode valg skal findes i den landspolitiske fremgang, som partiet oplevede i slutningen af 1960'erne kulminerende, da Hilmar Baunsgaard i 1968 blev landets statsminister. Herudover spillede [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]] i 1970 også en væsentlig rolle, da antallet af byrådspladser i den forbindelse blev udvidet fra 21 til 31.

=== Kongemageren Ørum ===

En markant skikkelse for Det Radikale Venstre i nyere tid var Bjarne Ørum, som sad i byrådet fra 1978 til 1998, heraf otte år som rådmand. ~~[[Bjarne Ørum (1935-2009)|~~Bjarne Ørum]] var faglærer, efter en længere tid på universitet hvor jura, statskundskab og idéhistorie blev prøvet af. I Bjarne Ørums tid i byrådet var Det Radikale Venstre ofte tungen på vægtskålen, og det var også grunden til at Ørum fik sig forhandlet frem til en rådmandspost til trods for partiets ~~ene~~ mandat. Socialdemokratiet skulle jo passe på deres kongemager. I et interview i 2005 i forbindelse med partiets 100 års jubilæum udtalte han: ''”Så snart [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og jeg var enige, havde vi flertal … Vi er krydderiet i det danske køkken, og hvis krydderiet bliver brugt for meget, så er det for overvældende, så tager folk afstand – men hvis det ikke er der, så smager maden ikke af spor.”''

En markant skikkelse for Det Radikale Venstre i nyere tid var [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], som sad i byrådet fra 1978 til 1998, heraf otte år som rådmand. Bjarne Ørum var faglærer, efter en længere tid på universitet hvor jura, statskundskab og idéhistorie blev prøvet af. I Bjarne Ørums tid i byrådet var Det Radikale Venstre ofte tungen på vægtskålen, og det var også grunden til at Ørum fik sig forhandlet frem til en rådmandspost til trods for partiets enlige mandat. Socialdemokratiet skulle jo passe på deres kongemager. I et interview i 2005 i forbindelse med partiets 100-års jubilæum udtalte han: ''”Så snart [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og jeg var enige, havde vi flertal … Vi er krydderiet i det danske køkken, og hvis krydderiet bliver brugt for meget, så er det for overvældende, så tager folk afstand – men hvis det ikke er der, så smager maden ikke af spor.”''

===Medlemmer i byrådet ===

Linje 26:

! År !! Navn

|-

| 1903 – 1906 + 1913 - 1917 || [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]]

| 1903 – 1906, 1913 - 1917 || [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]]

|-

| 1917 - 1929 || [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Jørgen Brammer]]

Linje 44:

| 2006 - 2009 || [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]]

|-

| 2007 - || [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]]

| 2007 - 2025 || [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]]

|-

| 2014 - 2016 || [[Anne Nygaard (1989-)|Anne Nygaard]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Det Radikale Venstres''' historie i Aarhus strækker sig tilbage til 1905. Partiet blev grundlagt på baggrund af interne splittelser i [[Venstre]]. Splittelserne førte til, at en gruppe medlemmer brød ud af partiet, og stiftede Det Radikale Venstre. En drivende kraft bag oprettelsen af partiet var ingeniør [[Thorvald Claudi Westh]], som blev senere valgt til partiets første formand.
-[[Fil:Husmandsmøde i Østergade, 14-2-1962, Jørn Timm, Stiften.jpg|300px|thumb|right|Kernevælgere i kendte omgivelser. Møde blandt radikale kernevælgere i husmandsforeningen i [[Østergades Hotel]] – den tidligere Folkelige Forsamlingsbygning – i samme lokaler, som Det Radikale Venstre benyttede. Fotograf: Jørn Timm]]
+[[Fil:Husmandsmøde i Østergade, 14-2-1962, Jørn Timm, Stiften.jpg|300px|thumb|right|Kernevælgere i kendte omgivelser. Møde blandt radikale kernevælgere i husmandsforeningen i [[Østergades Hotel]] – den tidligere Folkelige Forsamlingsbygning – i samme lokaler, som Det Radikale Venstre benyttede. Foto: Jørn Timm]]
 Den officielle stiftelse i Det Radikale Venstres Aarhusafdeling fandt sted den 24. februar 1905 med erklæringen om at
 ''”Undertegnede Venstremænd beslutter herved at danne en Forening for frisindede, radikale Venstremænd og Kvinder i Aarhus 2den og 3die Folketingsvalgkreds, og indmelder os som Medlemmer deri.”''
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 === Statsministereffekten ===
-Ved valget i 1970 fik partiet valgt to medlemmer ind. En del af forklaringen på det gode valg skal findes i den landspolitiske fremgang, som partiet oplevede i slutningen af 1960'erne kulminerende, da Hilmar Baunsgaard i 1968 blev landets statsminister. Herudover spillede kommunesammenlægningen i 1970 også været en væsentlig rolle, da antallet af byrådspladser i den forbindelse blev udvidet fra 21 til 31.
+Ved valget i 1970 fik partiet valgt to medlemmer ind. En del af forklaringen på det gode valg skal findes i den landspolitiske fremgang, som partiet oplevede i slutningen af 1960'erne kulminerende, da Hilmar Baunsgaard i 1968 blev landets statsminister. Herudover spillede [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]] i 1970 også en væsentlig rolle, da antallet af byrådspladser i den forbindelse blev udvidet fra 21 til 31.
 === Kongemageren Ørum ===
-En markant skikkelse for Det Radikale Venstre i nyere tid var Bjarne Ørum, som sad i byrådet fra 1978 til 1998, heraf otte år som rådmand. [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] var faglærer, efter en længere tid på universitet hvor jura, statskundskab og idéhistorie blev prøvet af. I Bjarne Ørums tid i byrådet var Det Radikale Venstre ofte tungen på vægtskålen, og det var også grunden til at Ørum fik sig forhandlet frem til en rådmandspost til trods for partiets ene mandat. Socialdemokratiet skulle jo passe på deres kongemager. I et interview i 2005 i forbindelse med partiets 100 års jubilæum udtalte han: ''”Så snart [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og jeg var enige, havde vi flertal … Vi er krydderiet i det danske køkken, og hvis krydderiet bliver brugt for meget, så er det for overvældende, så tager folk afstand – men hvis det ikke er der, så smager maden ikke af spor.”''
+En markant skikkelse for Det Radikale Venstre i nyere tid var [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], som sad i byrådet fra 1978 til 1998, heraf otte år som rådmand. Bjarne Ørum var faglærer, efter en længere tid på universitet hvor jura, statskundskab og idéhistorie blev prøvet af. I Bjarne Ørums tid i byrådet var Det Radikale Venstre ofte tungen på vægtskålen, og det var også grunden til at Ørum fik sig forhandlet frem til en rådmandspost til trods for partiets enlige mandat. Socialdemokratiet skulle jo passe på deres kongemager. I et interview i 2005 i forbindelse med partiets 100-års jubilæum udtalte han: ''”Så snart [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] og jeg var enige, havde vi flertal … Vi er krydderiet i det danske køkken, og hvis krydderiet bliver brugt for meget, så er det for overvældende, så tager folk afstand – men hvis det ikke er der, så smager maden ikke af spor.”''
 ===Medlemmer i byrådet ===
@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 ! År !! Navn
 |-
-| 1903 – 1906 + 1913 - 1917 || [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]]
+| 1903 – 1906, 1913 - 1917 || [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]]
 |-
 | 1917 - 1929 || [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Jørgen Brammer]]
@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 | 2006 - 2009 || [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]]
 |-
-| 2007 - || [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]]
+| 2007 - 2025 || [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]]
 |-
 | 2014 - 2016 || [[Anne Nygaard (1989-)|Anne Nygaard]]