Godsbanegården: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].


==Artikler==
I dag danner de gamle godsbane bygninger rammen om et stort kulturhus.


==Eksterne links==
* [http://www.godsbanen.dk Godsbanens hjemmeside]
* Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]   
* Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]   



Versionen fra 11. jul. 2013, 08:25

Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser Rutebilstationen. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som Mølleengen udgjorde syd for Aarhus Å.

I dag danner de gamle godsbane bygninger rammen om et stort kulturhus.

Eksterne links