Sankt Markus Sogn: Forskelle mellem versioner

Linje 183:

'''Sankt Markus Sogn''' er et sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i ~~2022~~ hjemsted for 8.~~915~~ indbyggere, hvoraf 6.~~339~~ var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2025 hjemsted for 9.034 indbyggere, hvoraf 6.386 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Linje 215:

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]], der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].

Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af [[Paludan-Müllers Vej]] lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].

Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.

Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by 'inden for Ringgaden' og den resterende del af Aarhus.

==== Botanisk Have ====

I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på otte tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

~~Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''~~

==== Den Gamle By ====

Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid er museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

~~Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''~~

==== Vestervang ====

Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke, der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960'erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

~~Læs mere her: ''[[Vestervang]]''~~

=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===

@@ Linje 183: / Linje 183: @@
 '''Sankt Markus Sogn''' er et sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).
-Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.
+Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2025 hjemsted for 9.034 indbyggere, hvoraf 6.386 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.
 Sogneområdet omfatter blandt andet:
@@ Linje 215: / Linje 215: @@
 === Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
-Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.
+Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]], der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.
-Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].
+Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af [[Paludan-Müllers Vej]] lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].
-Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.
+Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by 'inden for Ringgaden' og den resterende del af Aarhus.
 ==== Botanisk Have ====
 I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på otte tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.
-Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''
 ==== Den Gamle By ====
 Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid er museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.
-Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''
 ==== Vestervang ====
 Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke, der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960'erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.
-Læs mere her: ''[[Vestervang]]''
 === Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===