Årslev Engsø: Forskelle mellem versioner

Linje 8:

}}</div>

[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. ~~Fotograf~~: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Årslev Engsø''' er en sø beliggende vest for [[Brabrand Sø]]. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskabt i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.

Linje 15:

=== Brabrandfjorden ===

Søen ligger sammen med [[Aarhus Å]] og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet [[Brabrandfjorden]] – på strækningen fra landsbyen [[Skibby]] til åens udløb ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for ~~8.000~~ år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. [[Aarhus Mølle]] omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.

Søen ligger sammen med [[Aarhus Å]] og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet [[Brabrandfjorden]] – på strækningen fra landsbyen [[Skibby]] til åens udløb ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for 8000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer - herunder møllebyggerier, bl.a. [[Aarhus Mølle]] omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.

=== Afvanding ===

Linje 24:

Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da [[Årslev-Ormslev Landvindingslag]] i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.

I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 ~~procent~~ af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 ~~procent~~ blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.

I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 % af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 % blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.

=== Søen genskabes ===

Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 ~~procent~~ af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.

Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 % af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.

Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik [[Aarhus Kommune]] i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte [[Århus Amt]] at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.

Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik [[Aarhus Kommune]] i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte [[Århus Amt]] at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.

Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Fotograf: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:000394011.jpg|350px|thumb|right|Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
 '''Årslev Engsø''' er en sø beliggende vest for [[Brabrand Sø]]. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskabt i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 === Brabrandfjorden ===
-Søen ligger sammen med [[Aarhus Å]] og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet [[Brabrandfjorden]] – på strækningen fra landsbyen [[Skibby]] til åens udløb ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. [[Aarhus Mølle]] omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.
+Søen ligger sammen med [[Aarhus Å]] og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet [[Brabrandfjorden]] – på strækningen fra landsbyen [[Skibby]] til åens udløb ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for 8000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer - herunder møllebyggerier, bl.a. [[Aarhus Mølle]] omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.
 === Afvanding ===
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da [[Årslev-Ormslev Landvindingslag]] i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.
-I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 procent blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.
+I samarbejde med [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 % af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 % blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.
 === Søen genskabes ===
-Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 procent af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.
+Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 % af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.
-Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik [[Aarhus Kommune]] i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte [[Århus Amt]] at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.
+Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra [[Det Danske Hedeselskab|Hedeselskabet]] – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik [[Aarhus Kommune]] i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte [[Århus Amt]] at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.
 Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.