Dybbølgade: Forskelle mellem versioner

Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26.

Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M.P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]].  

I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden, og dels at ca. halvdelen af de tilstødende karréer blev indlemmet i baneterrænet.  

Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2½ etager, der er opført omkring 1880.

Den såkaldte '[[Forening for den indre mission i Århus og omegn]]' blev stiftet i 1862.

Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende 'Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark', som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde.  

Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]]) af nogle "venner af foreningen".  

Dér kunne ca. 300-500 mennesker på ugentlig basis forsamles.  

Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission samt 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus. Vejen var således banet for placeringen af 'Eben-Ezer' i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]].

'Eben-Ezer' i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den føromtalte udvidelse af banegårdsterrænet.  

Missionshuset blev - som kompensation - genopført i [[Brammersgade 4]] og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.

Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende ti år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 og 17.  

Sammenkomsternes program bestod dels af underholdning dels af gratis kaffe.  

Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte 'Arbejdernes Bibelkreds' i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden.  

Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med ca. 250 deltagere pr. gang i 1951-52.  

Først i 1970 ophørte kredsen omkring 'Eben-Ezer' med sit virke.  

Trods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken.

* Eben-Ezer gennem 110 år. v. P.E. Kammersgaard