Mårslet Sogn: Forskelle mellem versioner

Linje 1.043:

}}</div>

[[Fil:Maarsletsogn0 1816-1866.jpg|350px|thumb|right|Kort over Mårslet Sogn med landsbyerne [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]] samt herregårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]] ca. 1840, tegnet af Krüker. Kilde: www.historiskekort.dk.]]

'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for ~~5.800~~ indbyggere, hvoraf ~~4.690~~ var registrerede medlemmer af folkekirken.

'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 5901 indbyggere, hvoraf 4708 var registrerede medlemmer af folkekirken.

I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet.

Linje 1.053:

===Sognets historie===

Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[~~odderbanen~~]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].

Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[Odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].

Ved ~~skolelovet~~ af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.

Ved skoleloven af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt, kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.

I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst.

Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by ~~syvdoblede~~ på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne.

Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by blev syvdoblet på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne.

Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer.

Linje 1.068:

=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===

[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet~~, foto~~: Ib Nicolajsen, 2018.]]

[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.

* Christen Lauritsen.

Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian ~~IV´s~~ kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.

Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV's kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.

* Mikkel Nielsen.

Magister og afsat i perioden den 8~~/8 og~~ 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende ~~exorcisme~~. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.

Magister og afsat i perioden den fra den 8. august til den 5. september 1610, fordi han nægtede at anvende eksorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.

* Laurits Mikkelsen.

Linje 1.087:

| 1850 || 817

|-

| 1901 || ~~1.298~~

| 1901 || 1298

|-

| 1945 || ~~1.790~~

| 1945 || 1790

|-

| 1955 || ~~1.251~~

| 1955 || 1251

|-

| 1970 || ~~1.831~~

| 1970 || 1831

|-

| 1980 || ~~2.951~~

| 1980 || 2951

|-

| 1990 || ~~3.665~~

| 1990 || 3665

|-

| 2000 || ~~3.977~~

| 2000 || 3977

|-

| 2002 || ~~4.024~~

| 2002 || 4024

|-

| 2007 || ~~4.420~~

| 2007 || 4420

|-

| 2010 || ~~5.122~~

| 2010 || 5122

|-

| 2015 || ~~5.643~~

| 2015 || 5643

|-

| 2020 || ~~5.809~~

| 2020 || 5809

|-

| 2022 || ~~5.800~~

| 2022 || 5800

|-

| 2025 || 5901

|}

@@ Linje 1.043: / Linje 1.043: @@
 }}</div>
 [[Fil:Maarsletsogn0 1816-1866.jpg|350px|thumb|right|Kort over Mårslet Sogn med landsbyerne [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]] samt herregårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]] ca. 1840, tegnet af Krüker. Kilde: www.historiskekort.dk.]]
-'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 5.800 indbyggere, hvoraf 4.690 var registrerede medlemmer af folkekirken.
+'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 5901 indbyggere, hvoraf 4708 var registrerede medlemmer af folkekirken.
 I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet.
@@ Linje 1.053: / Linje 1.053: @@
 ===Sognets historie===
-Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].
+Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[Odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].
-Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.
+Ved skoleloven af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt, kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.
 I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst.
-Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by syvdoblede på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne.
+Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by blev syvdoblet på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne.
 Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer.
@@ Linje 1.068: / Linje 1.068: @@
 === Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
-[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
+[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
 Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.
 * Christen Lauritsen.
-Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.
+Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV's kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.
 * Mikkel Nielsen.
-Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
+Magister og afsat i perioden den fra den 8. august til den 5. september 1610, fordi han nægtede at anvende eksorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
 * Laurits Mikkelsen.
@@ Linje 1.087: / Linje 1.087: @@
 | 1850 || 817
 |-
-| 1901 || 1.298
+| 1901 || 1298
 |-
-| 1945 || 1.790
+| 1945 || 1790
 |-
-| 1955 || 1.251
+| 1955 || 1251
 |-
-| 1970 || 1.831
+| 1970 || 1831
 |-
-| 1980 || 2.951
+| 1980 || 2951
 |-
-| 1990 || 3.665
+| 1990 || 3665
 |-
-| 2000 || 3.977
+| 2000 || 3977
 |-
-| 2002 || 4.024
+| 2002 || 4024
 |-
-| 2007 || 4.420
+| 2007 || 4420
 |-
-| 2010 || 5.122
+| 2010 || 5122
 |-
-| 2015 || 5.643
+| 2015 || 5643
 |-
-| 2020 || 5.809
+| 2020 || 5809
 |-
-| 2022 || 5.800
+| 2022 || 5800
+|-
+| 2025 || 5901
 |}