Aarhus Folkeregister: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:185657.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Folkeregister i [[Mejlgade 2]]. | [[Fil:185657.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Folkeregister i [[Mejlgade 2]]. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By.]] | ||
[[Fil:000136742 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000136742 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende den 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924. | '''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924. | ||
Folkeregisterets har gennem årene haft adresse følgende steder: [[Mejlgade 2]], [[Aarhus Rådhus]], [[Knudrisgade 3-5]] og [[Dokk1]]. | Folkeregisterets har gennem årene haft adresse følgende steder: [[Mejlgade 2]], [[Aarhus Rådhus]], [[Knudrisgade 5|Knudrisgade 3-5]] og [[Dokk1]]. | ||
===Tiden forud for folkeregisterets dannelse=== | ===Tiden forud for folkeregisterets dannelse=== | ||
Den 14. marts 1924 stemte medlemmer af Rigsdagen for vedtagelse af loven om folkeregistre. Som med alting var der en god grund til at folkeregisteret blev indført. Forud var gået en tid, hvor udviklingen både inden- og udenfor landets grænser | Den 14. marts 1924 stemte medlemmer af Rigsdagen for vedtagelse af loven om folkeregistre. Som med alting var der en god grund til, at folkeregisteret blev indført. Forud var gået en tid, hvor udviklingen både inden- og udenfor landets grænser gjorde det nødvendigt at have en pålidelig registrering af den danske befolkning. | ||
==== Rationering under Første Verdenskrig ==== | ==== Rationering under Første Verdenskrig ==== | ||
Behovet for at registrere borgerne i Danmark var ikke ny. Gennem | Behovet for at registrere borgerne i Danmark var ikke ny. Gennem århundreder havde den danske folkekirke haft en væsentlig opgave med at registrerede dåb, konfirmation, vielser og dødsfald, og det havde hidtil været et tilstrækkeligt grundlag frem til kanten af 1900-tallet. | ||
Men nye tider pressede sig på. Befolkningens flyttemønstre skiftede og flere søgte fra landet mod byen. Samtidig fik kommunerne flere og flere opgaver, som gjorde at behovet for en samlet, effektiv og central registrering af befolkningen nødvendig. | Men nye tider pressede sig på. Befolkningens flyttemønstre skiftede, og flere søgte fra landet mod byen. Samtidig fik kommunerne flere og flere opgaver, som gjorde, at behovet for en samlet, effektiv og central registrering af befolkningen blev nødvendig. | ||
Den hidtidige registrering kom især til kort under Første Verdenskrig, hvor der blev indført varerationering. Kommunerne havde svært at uddele den rette mængde rationeringsmærker til borgerne, da man ikke havde et tilstrækkeligt overblik over, hvor mange borgere der boede i hver enkelt husstand, og hvor de boede henne. | Den hidtidige registrering kom især til kort under Første Verdenskrig, hvor der blev indført varerationering. Kommunerne havde svært at uddele den rette mængde rationeringsmærker til borgerne, da man ikke havde et tilstrækkeligt overblik over, hvor mange borgere der boede i hver enkelt husstand, og hvor de boede henne. | ||
Resultatet var, at der i 1916 blev udført midlertidige såkaldte mandstællinger for at give myndighederne det nødvendige overblik til at udstede rationeringsmærkerne. Det blev herefter kun registrerede borgere, der kunne få del i krigens velfærdsordninger. Herefter indførtes der registreringspligt ved flytning, | Resultatet var, at der i 1916 blev udført midlertidige såkaldte mandstællinger for at give myndighederne det nødvendige overblik til at udstede rationeringsmærkerne. Det blev herefter kun registrerede borgere, der kunne få del i krigens velfærdsordninger. Herefter indførtes der registreringspligt ved flytning, hvilket betød, at borgere, der bosatte sig i en kommune, straks måtte informere kommunalbestyrelsen med en anmodning om at blive optaget i mandsregistret, hvis de ønskede at få del i rationeringsmærker. Den midlertidige beslutning om registreringspligt lettede myndighedernes opgavemængde og skabte et spirende ønske om et egentligt folkeregister, der kunne give myndighederne et præcist billede af befolkningen. | ||
==== Fattighjælp og grundlovsrevision ==== | ==== Fattighjælp og grundlovsrevision ==== | ||
Udbetaling af offentlige ydelser og skatteinddrivelse var i det hele taget en udfordring at holde styr på uden en egentlig folkeregistrering. For hvilken kommune skulle yde fattighjælp eller betale for ophold på fattiggården, hvis det ikke lå | Udbetaling af offentlige ydelser og skatteinddrivelse var i det hele taget en udfordring at holde styr på uden en egentlig folkeregistrering. For hvilken kommune skulle yde fattighjælp eller betale for ophold på fattiggården, hvis det ikke lå klart, hvor borgeren – eller fattiglemmet, som omtalen var dengang – havde bopæl. Og skatteinddrivelse havde samme udfordring; specielt når folk flyttede fra en kommune til en anden var registreringspligten afgørende. | ||
Også opstillingen af valglister var en udfordring uden en grundig folkeregistrering – især efter Grundloven af 1915, hvor den almindelige og lige valgret blev indført bl.a. med stemmeret til kvinder. Nu var det ikke længere nok at kende adressen på manden i huset – nu skulle alle husstandsmedlemmer over 25 år have mulighed for at stemme. | Også opstillingen af valglister var en udfordring uden en grundig folkeregistrering – især efter Grundloven af 1915, hvor den almindelige og lige valgret blev indført - bl.a. med stemmeret til kvinder. Nu var det ikke længere nok at kende adressen på manden i huset – nu skulle alle husstandsmedlemmer over 25 år have mulighed for at stemme. | ||
Et folkeregister kunne også være med til at afhjælpe det problem, at alt for mange mænd, som var udlagt barnefader - de såkaldte | Et folkeregister kunne også være med til at afhjælpe det problem, at alt for mange mænd, som var udlagt barnefader - de såkaldte 'alimentanter' - alt for let kunne gemme sig og slippe uden om de økonomiske forpligtelser, de havde over for deres børns mødre eller fraskilte koner. | ||
==== Forarbejdet ==== | ==== Forarbejdet ==== | ||
Regeringen nedsatte i 1920 Folkeregisterkommissionen, der skulle undersøge muligheden for at oprette et folkeregister. Kommissionens tanke var, at et folkeregister skulle være en grundpille for hele den offentlige administration. Et folkeregister skulle kort sagt indeholde alle relevante oplysninger om den enkelte borger, der havde betydning for administration af de til enhver tid gældende love. | Regeringen nedsatte i 1920 Folkeregisterkommissionen, der skulle undersøge muligheden for at oprette et folkeregister. Kommissionens tanke var, at et folkeregister skulle være en grundpille for hele den offentlige administration. Et folkeregister skulle kort sagt indeholde alle relevante oplysninger om den enkelte borger, der havde betydning for administration af de til enhver tid gældende love. | ||
Familieoverhovedet – ofte manden – fik et stamkort, hvor resten af familien blev registreret som bipersoner. Stamkortet indeholdt oplysninger om | Familieoverhovedet – ofte manden – fik et stamkort, hvor resten af familien blev registreret som bipersoner. Stamkortet indeholdt oplysninger om navn, køn, stilling, adresse, ægteskabelig stilling samt stilling i husstanden, men også oplysninger om forhold, som medførte tab af stemmeret og valgbarhed, f.eks. hvis borgeren havde været straffet, umyndiggjort eller var gået konkurs. | ||
=== Folkeregisteret i Aarhus === | === Folkeregisteret i Aarhus === | ||
Der var overvejelser om, det var kirken, politiet eller kommunerne, som skulle drive folkeregistrene, men valget faldt på kommunerne, som havde den største nærhed til borgerne. | Der var overvejelser om, at det var kirken, politiet eller kommunerne, som skulle drive folkeregistrene, men valget faldt på kommunerne, som havde den største nærhed til borgerne. | ||
I [[Aarhus Byråd]] | I [[Aarhus Byråd]] diskuterede man, hvordan man skulle gribe den nye opgave an. Det var tydeligt, at politikerne var usikre på, hvad opgaven ville kræve af ressourcer og kompetencer - og ikke mindst hvor meget det ville koste kommunekassen. Man fandt ro i at placere den ved det kommunale skattekontor, som havde til huse på [[Mejlgade 2]], der i dag er en del af [[Aarhus Katedralskole]]. | ||
Valget var ikke tilfældigt. Skatteinspektøren var vellidt blandt byrådspolitikerne, og folkeregisteropgaven lå tæt op ad dem, som skatteforvaltningen i forvejen arbejdede med. Og så sparede man jo pengene til en ny chef og oprettelsen af et nyt kontor. Byrådet ville desuden i første omgang ikke lægge sig fast på noget løntillæg eller ekstra honorar til skatteinspektøren – på trods af den store ekstraopgave. Opgaven måtte igangsættes, og så skulle det vurderes, hvor meget han kunne få. | Valget var ikke tilfældigt. Skatteinspektøren var vellidt blandt byrådspolitikerne, og folkeregisteropgaven lå tæt op ad dem, som skatteforvaltningen i forvejen arbejdede med. Og så sparede man jo pengene til en ny chef og oprettelsen af et nyt kontor. Byrådet ville desuden i første omgang ikke lægge sig fast på noget løntillæg eller ekstra honorar til skatteinspektøren – på trods af den store ekstraopgave. Opgaven måtte igangsættes, og så skulle det vurderes, hvor meget han kunne få. | ||
Embedsmændene fik travlt. Første store opgave var den store nationale folketælling, der fandt sted umiddelbart efter folkeregisterets åbning i november 1924. Denne tælling kom til at | Embedsmændene fik travlt. Første store opgave var den store nationale folketælling, der fandt sted umiddelbart efter folkeregisterets åbning i november 1924. Denne tælling kom til at ligge til grund for folkeregisterets data fremover. Hver person i alle husstande skulle oplyse navn, fødselsdato, fødested, ægteskabelig stilling, stilling i husstanden, erhverv, arbejdssted, statsborgerforhold, trossamfund og adresse i 1923. Oplysningerne blev møjsommeligt indført på lister. Side op og side ned for hver adresse i byen. Det var et hestearbejde. Efterfølgende blev oplysninger ført over på de egentlige folkeregisterkort med manden som hovedperson og resten af husstanden som bipersoner. | ||
Med de | Med de grundlæggende registreringer på plads handlede det efterfølgende om at holde registeret ajour. Derfor havde alle borgere meldepligt for flytninger til folkeregisteret, men de nye regler krævede tilvænning, og i løbet af folkeregisterets første leveår fik 3500 aarhusianere en bøde på 10 kr. (svarende til knap 350 kr. i dag) for manglende indmelding af flytning. | ||
===Folkeregisteret under Anden Verdenskrig=== | ===Folkeregisteret under Anden Verdenskrig=== | ||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
==== Legitimationskort ==== | ==== Legitimationskort ==== | ||
En anden vigtig opgave, der tilfaldt Folkeregistret under Anden Verdenskrig var udstedelse af legitimationskort, der fra 1941 blev lovpligtige at bære for samtlige borgere over 15 år i det såkaldte | En anden vigtig opgave, der tilfaldt Folkeregistret under Anden Verdenskrig, var udstedelse af legitimationskort, der fra 1941 blev lovpligtige at bære for samtlige borgere over 15 år i det såkaldte 'Sikkerhedsområde i Jylland'. Kortet fungerede som et officielt identitetsbevis, så den tyske besættelsesmagt kunne verificere borgernes identitet. | ||
Den 9. juni 1941 rykkede Folkeregistrets ansatte første gang ud på byens skoler for at uddele legitimationskort. På forhånd havde byens borgere fået et brev fra Folkeregistret, hvor det var oplyst, hvor og hvornår de skulle møde op for at få udleveret et legimitationskort, og hvad de skulle medbringe. Sidstnævnte omfattede et vellignende foto samt | Den 9. juni 1941 rykkede Folkeregistrets ansatte første gang ud på byens skoler for at uddele legitimationskort. På forhånd havde byens borgere fået et brev fra Folkeregistret, hvor det var oplyst, hvor og hvornår de skulle møde op for at få udleveret et legimitationskort, og hvad de skulle medbringe. Sidstnævnte omfattede et vellignende foto samt legitimationsoplysninger. Hvis man var en gift kvinde, skulle man medbringe sin vielsesattest. | ||
Ud over navn og adresse skulle legitimationskortet | Ud over navn og adresse skulle legitimationskortet indeholde oplysninger om ansættelsesforhold. Det var Folkeregistrets opgave at sikre, at disse oplysninger stemte overens med oplysningerne på folkeregisterkortet. Fotografiet på legimitationskortet blev stemplet delvist hen over hovedet for at vanskeliggøre forfalskninger. | ||
==== Illegale aktiviteter ==== | ==== Illegale aktiviteter ==== | ||
Folkeregistret kom også til at spille en vigtig rolle for modstandsbevægelsen. Flere ansatte ved Aarhus Folkeregister, der i 1941 var flyttet ind i [[Aarhus Rådhus|det nybyggede rådhus]] på [[Park Allé]], hjalp i krigens sidste år modstandsbevægelsen ved at forsyne dem med falske legitimationskort, så modstandsfolkene kunne undgå tyske razziaer. Arbejdet med at udstede forfalskede legitimationskort var både en tidskrævende og en særdeles farlig opgave. Arbejdet krævede ikke alene udarbejdelse af falske kort, men Folkeregistrets medarbejdere måtte også ændre personernes informationer på deres folkeregisterkort, så de falske identiteter stemte overens med Folkeregistrets oplysninger. | Folkeregistret kom også til at spille en vigtig rolle for modstandsbevægelsen. Flere ansatte ved Aarhus Folkeregister, der i 1941 var flyttet ind i [[Aarhus Rådhus|det nybyggede rådhus]] på [[Park Allé]], hjalp i krigens sidste år modstandsbevægelsen ved at forsyne dem med falske legitimationskort, så modstandsfolkene kunne undgå tyske razziaer. Arbejdet med at udstede forfalskede legitimationskort var både en tidskrævende og en særdeles farlig opgave. Arbejdet krævede ikke alene udarbejdelse af falske kort, men Folkeregistrets medarbejdere måtte også ændre personernes informationer på deres folkeregisterkort, så de falske identiteter stemte overens med Folkeregistrets oplysninger. | ||
Ud over falske legimitationskort udstedte medarbejdere | Ud over falske legimitationskort udstedte medarbejdere illegale rationeringsmærker til personer, der måtte gå under jorden. | ||
Den ulovlige aktivitet gik ikke den tyske besættelsesmagts næse forbi, og rådhuset blev to gange udsat for et såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] udført af den tysk-sympatiserende [[Petergruppen]]. Første angreb fandt sted natten til den 21. februar 1945, hvor bomber blev placeret ved Folkeregistrets indgang i Park Allé. Angrebet | Den ulovlige aktivitet gik ikke den tyske besættelsesmagts næse forbi, og rådhuset blev to gange udsat for et såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] udført af den tysk-sympatiserende [[Petergruppen]]. Første angreb fandt sted natten til den 21. februar 1945, hvor bomber blev placeret ved Folkeregistrets indgang i Park Allé. Angrebet medførte dog kun mindre ødelæggelser. Værre gik det en måneds tid senere, da Petergruppen om natten den 14. marts lagde bomber ved foden af rådhustårnet på [[Rådhusparken|Rådhusparksiden]]. Målet var at vælte rådhustårnet. Dette lykkedes ikke, men bomberne forårsagede store ødelæggelse – både på rådhuset og bygningerne rundt om. | ||