1.375
redigeringer
Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn. | Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn. | ||
Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var | Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919). | ||
Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme. | Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme. | ||