Hans Hartvig Seedorffs Stræde: Forskelle mellem versioner

Linje 1:

'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er et stræde, som ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]].

Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]] ~~(1892-1986)~~. Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]]. Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.

Men før dette, havde den haft tre andre navne.

====Pistolstræde====

Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. ~~dragonregiment~~ i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].

Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. Dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].

Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre.

I ''nummer'' 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.

I nummer 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.

I ''nummer 12'' lå [[Børnely|børneasylet Børnely]] med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]], der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.

I nummer 12 lå [[Børnely|børneasylet Børnely]] med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]], der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.

====Asylvej====

[[Fil:Asylgade 1945.jpg|thumbnail|Asylgade set mod Østergade. 1945. ''Hammerschmidt ~~foto''~~]]

[[Fil:Asylgade 1945.jpg|thumbnail|Asylgade set mod Østergade. 1945. Foto: Hammerschmidt Foto.]]

I 1892 ændrede kommunen strædets navn til '''Asylvej''' efter det børneasyl, der kom til i 1883.

Linje 27:

====Asylgade====

I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: ''Rådhusgade'' og ''Rådhusstræde''. Selv det gamle navn Pistolstræde og ''Revolverstræde'' blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning. "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.

I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: Rådhusgade og Rådhusstræde. Selv det gamle navn Pistolstræde og Revolverstræde blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning. ''"Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid"'', som man skrev i byrådsforhandlingerne.

I 1969-71 blev Asylgade forlænget til [[Åboulevarden]] ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet [[Busgaden]], idet den er forbeholdt bybustrafikken.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er et stræde, som ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]].
-Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]] (1892-1986). Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.
+Hans Hartvig Seedorffs Stræde blev navngivet til ære for den aarhusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]]. Dette navn fik gaden i 1977, der dog ikke mere er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.
 Men før dette, havde den haft tre andre navne.
 ====Pistolstræde====
-Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].
+Oprindeligt hed den '''Pistolstræde'''. Ifølge mundtlige overleveringer opstod dette navn, fordi officerer ved 3. Dragonregiment i sin tid havde holdt skydeøvelser med pistol her. Dengang var vejen formentlig kun en toldersti langs [[Frederiksgade|Frederiksgades]] baghaver i lighed med tolderstierne [[Posthussmøgen]] og [[Telefonsmøgen]].
 Første gang Pistolstræde nævnes i vejviseren var i 1876, hvor der kun var én beboer i strædet. I folketællingen for 1890 har strædet to husnumre.
-I ''nummer'' 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.
+I nummer 10 lå Fønns skole med syv beboere: skolelederen [[Vilhelm Fønns|Vilhelm Lars Clemens Fønns']] fem familiemedlemmer, en husjomfru og en tjenestetyende. Det var en privat skole opført i 1884 for piger og drenge, en af de største privatskoler i Aarhus med næsten 200 elever.
-I ''nummer 12'' lå [[Børnely|børneasylet Børnely]] med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]], der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.
+I nummer 12 lå [[Børnely|børneasylet Børnely]] med fire beboere, det var tre diakonisser og en tjenestepige. En af disse var søster [[Gerda Marie Petersen]], der kom til at bo her i 57 år. Hun startede hjemmehjælpen i Aarhus, som blev den første af sin art i Danmark. Denne bygning blev fredet i 2010.
 ====Asylvej====
-[[Fil:Asylgade 1945.jpg|thumbnail|Asylgade set mod Østergade. 1945. ''Hammerschmidt foto'']]
+[[Fil:Asylgade 1945.jpg|thumbnail|Asylgade set mod Østergade. 1945. Foto: Hammerschmidt Foto.]]
 I 1892 ændrede kommunen strædets navn til '''Asylvej''' efter det børneasyl, der kom til i 1883.
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 ====Asylgade====
-I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: ''Rådhusgade'' og ''Rådhusstræde''. Selv det gamle navn Pistolstræde og ''Revolverstræde'' blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning. "Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid", som man skrev i byrådsforhandlingerne.
+I 1938 kom vejnavnet igen til voldsom diskussion i byrådet. I debatten kom andre navne på banen: Rådhusgade og Rådhusstræde. Selv det gamle navn Pistolstræde og Revolverstræde blev foreslået. Enighed kunne man ikke opnå, så man besluttede sig uden særlig begejstring for '''Asylgade''' som en foreløbig løsning. ''"Om der skulle ske en Ændring ved en senere Udvidelse af Gaden, kunne drøftes til den Tid"'', som man skrev i byrådsforhandlingerne.
 I 1969-71 blev Asylgade forlænget til [[Åboulevarden]] ved gennembrud i Østergade. Den nye gade fik navnet [[Busgaden]], idet den er forbeholdt bybustrafikken.