Skovvejen 115: Forskelle mellem versioner

Linje 8:

}}</div>

[[Fil:Skovvejen 115.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 115. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Skovvejen 115.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 115. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 115''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

Linje 14:

'''Skovvejen 115''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af murer A. Petersen i 1887. Bislaget blev påsat i 1914, men er dog fjernet igen. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har ~~1,5 etager~~ og er tre fag. Det er en pudset, gråmalet bygning med et tegltag, der har en større kvist og en skorsten. Den har desuden tagudhæng med udskårne spærender. Ejendommen har pudsede og profilerede sålbænke, en pudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled samt en fritrappe af beton.

Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Det er en pudset, gråmalet bygning med et tegltag, der har en større kvist og en skorsten. Den har desuden tagudhæng med udskårne spærender. Ejendommen har pudsede og profilerede sålbænke, en pudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled samt en fritrappe af beton.

Skovvejen 115 har nyere, hvidmalede, ~~3-delte~~ vinduer i kvisten og nyere, hvidmalede ~~2-delte~~ vinduer på stueetagen. Mod kælderen findes et nyere, hvidmalet, ~~2-delt~~ vindue. Indgangspartiet havde oprindeligt et bislag fra 1914, men i dag fremstår det med et overvindue og en hvidmalet fyldingsdør med et sprossedelt vindue. Ejendommen har derudover en hvidmalet revledør med rude til kælderen.

Skovvejen 115 har nyere, hvidmalede, tredelte vinduer i kvisten og nyere, hvidmalede todelte vinduer på stueetagen. Mod kælderen findes et nyere, hvidmalet, todelt vindue. Indgangspartiet havde oprindeligt et bislag fra 1914, men i dag fremstår det med et overvindue og en hvidmalet fyldingsdør med et sprossedelt vindue. Ejendommen har derudover en hvidmalet revledør med rude til kælderen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934.

Linje 24:

=== SAVE-registrering ===

Skovvejen 115 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.

Skovvejen 115 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[Save]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.

=== Miljøbeskrivelse ===

Linje 31:

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes ~~kompakt~~ og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den ~~lettere~~ kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det ~~industrialiserende~~ Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes som kompakte og omsluttende - som en bevidst konstrueret mur. Den let kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserede Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Linje 50:

== Litteratur og kilder ==

* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 115

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

* AarhusWiki, Skovvejen

* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 115

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-[[Fil:Skovvejen 115.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 115. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
+[[Fil:Skovvejen 115.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 115. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
 [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 115''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Skovvejen 115''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af murer A. Petersen i 1887. Bislaget blev påsat i 1914, men er dog fjernet igen. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.
-Ejendommen har 1,5 etager og er tre fag. Det er en pudset, gråmalet bygning med et tegltag, der har en større kvist og en skorsten. Den har desuden tagudhæng med udskårne spærender. Ejendommen har pudsede og profilerede sålbænke, en pudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled samt en fritrappe af beton.
+Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Det er en pudset, gråmalet bygning med et tegltag, der har en større kvist og en skorsten. Den har desuden tagudhæng med udskårne spærender. Ejendommen har pudsede og profilerede sålbænke, en pudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled samt en fritrappe af beton.
-Skovvejen 115 har nyere, hvidmalede, 3-delte vinduer i kvisten og nyere, hvidmalede 2-delte vinduer på stueetagen. Mod kælderen findes et nyere, hvidmalet, 2-delt vindue. Indgangspartiet havde oprindeligt et bislag fra 1914, men i dag fremstår det med et overvindue og en hvidmalet fyldingsdør med et sprossedelt vindue. Ejendommen har derudover en hvidmalet revledør med rude til kælderen.
+Skovvejen 115 har nyere, hvidmalede, tredelte vinduer i kvisten og nyere, hvidmalede todelte vinduer på stueetagen. Mod kælderen findes et nyere, hvidmalet, todelt vindue. Indgangspartiet havde oprindeligt et bislag fra 1914, men i dag fremstår det med et overvindue og en hvidmalet fyldingsdør med et sprossedelt vindue. Ejendommen har derudover en hvidmalet revledør med rude til kælderen.
 Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934.
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 === SAVE-registrering ===
-Skovvejen 115 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.
+Skovvejen 115 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[Save]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.
 === Miljøbeskrivelse ===
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
-Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
+Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes som kompakte og omsluttende - som en bevidst konstrueret mur. Den let kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserede Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
 Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
@@ Linje 50: / Linje 50: @@
 == Litteratur og kilder ==
 * Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 115
-* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 * AarhusWiki, Skovvejen
 * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 115