Bernhard Arp Sindberg (1911-1983): Forskelle mellem versioner

I 1938 ydede den blot 26-årige aarhusianer '''Bernhard''' Arp '''Sindberg''' beskyttelse til et anslået antal af 6.000-10.000 lokale kinesere under den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes voldsomme erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnes at have kostet et sted mellem 40.000 og 200.000* kinesere livet.

 

På kinesisk bliver Bernhard Sindberg ofte omtalt som Mr. Xin – en ærestitel, som viser, Sindberg havde hjertet på rette sted. Også betegnelserne Vor frelser, Den største dansker og Den skinnende Buddha er blevet brugt om Sindberg. De ærefulde titler skyldes Sindbergs heltedådige humanitære redningsarbejde i den daværende kinesiske hovedstad, Nanjing, da Kina i 1937-38 var besat af japanerne og ”Nanjing-massakren” fandt sted.

Sindberg blev født i Aarhus i 1911 i [[Schleppegrellsgade]] 19. Han voksede op på vekslende adresser, primært i [[Frederiksbjerg]]. Da var bydelen stadig under opbygning som del af Aarhus’ betydelige befolkningstilvækst, blandt andet grundet tilstrømningen af arbejdere fra resten af Østjylland.  

Sindbergs far, Johannes Nielsen Sindberg, var en ambitiøs herre. Han drev oste- og margarinehandel fra skiftende adresser. Mens Bernhard var lille, stod Johannes bag stiftelsen af [[Aarhus Mælkehandlerforening]], der skulle samle de handlende i en fælles organisation. Foreningen skabte dog mere splittelse end samling og førte til oprettelsen af en konkurrerende forening. Dette var ikke Johannes’ eneste kontrovers, da han to år senere rodede sig ud i problemer med mejerierne, hvilket i 1915 førte til en boykot af hans forretning, der med tiden måtte lukke ned. Alt dette skabte en korterevarende usikker periode for familien, hvor Johannes blev indkaldt til sikringsstyrken og siden kortvarigt flyttede til Vejle.  

Da Bernhard nærmede sig seks-årsalderen, vendte familien dog tilbage til Aarhus og slog sig ned i [[Frederiksgade]], hvor faderen igen åbnede en ostehandel. Den blev med tiden udvidet til flere adresser, blandt andet i form af et aktieselskab, der dog i 1925 var i likvidation.

[[Fil:000312825.jpg|thumb|right|400px|Ligesom tusindvis af andre aarhusianske børn havde Sindberg en overgang sin daglige gang ved [[Ingerslevs Boulevard]], der her ses i 1930'erne. Med både [[N.J. Fjordsgades Skole]], der ses til højre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]], som Sindberg selv gik på, der lå umiddelbart lige uden for billedet til højre, var boulevarden dagligt tæt befærdet af kvarterets børn.]]

Sindberg startede kortvarigt sin skolegang på [[Finsensgades Skole]], før han flyttedes over til [[Ingerslev Boulevards Skole]] i september 1917. Skolen havde et stort elevtal og et stort fokus på disciplin uden straf. Da faderen med tiden kom til flere penge, blev Sindberg indskrevet på [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]]. Skolen havde et godt ry og et lavere elevtal end den velfyldte borgerskole. Skolen findes ikke længere, men indgik i Forældreskolen i 1935.  

Faderen blev senere redaktør for Uge-Avisen i Odder og trak familien med til Holsteinsgade 11 Odder.  

Fra 1930 var Sindberg to gange tilbage i Danmark, først sammen med familien i Odder, hvor han beskæftigede sig som mejerielev og senere som værnepligtig i marinen. Herimellem havde han meldt sig til Fremmedlegionen, men valgte efter få måneder at desertere trods risiko for hård straf.  

For at undgå de japanske bombardementer og for i øvrigt at opretholde indtrykket af, at fabrikken ikke var herreløs, fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.  

Japanerne nærede respekt for tyskerne - og angiveligt også for det danske flag - og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. I antal mellem 6.000 og 10.000 (sandsynligvis nærmest sidstnævnte antal) søgte de tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors og andre aktører inde i Nanjing. Sindbergs indsats var præget af stort personligt mod og integritet, men sikkert også af ungdommeligt vovemod under de dramatiske rammer.

[[Fil:20190831 135047.jpg|thumb|right|300px|Statuen af Bernhard Sindberg opstillet i [[Mindeparken]]. Fotograf Helle Højholdt.]]

[[Fil:20190831 135102.jpg|thumb|right|300px|Detalje af statuen af Bernhard Sindberg, der blev opstillet i [[Mindeparken]]. Fotograf Helle Højholdt.]]

I forbindelse med udstillingen kunne [[Dronning Margrethe]] 31. august afsløre [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg|en statue af Sindberg]] i [[Mindeparken]]. Til afsløringen deltog blandt andet delegerede fra det officielle Kina samt mange fra Sindbergs familie. Statuen er skabt af billedkunstneren Lene Desmentik i samarbejde med kunstnere fra Nanjing.

Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, hvilket er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus Bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937-1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina.

Rammerne, som figuren står i, er udformet som en åben dør, for det, Sindberg gjorde, var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at indlede. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort, at rammerne åbner dørene op mod hverandre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus Bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”.

Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt for at skabe en skulpturel balance imellem skulpturelementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden, som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de to byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde.  

På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle, velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab, som Sindberg i høj grad besad.

* Aarhuus Stifts-Tidende 30. juni 1913, 8. aug 1913

* Demokraten 18. april 1915