Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd er fællesrådet for byerne Lystrup, Elsted, Elev og Nye. Sidstnævnte by er nyeste tilfølelse til navnet og fællesrådet.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Lystrup-Elsted-Elev Fællesråds egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

Lokalsamfundsbeskrivelse - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd, 2017-18

Herved fremsender Fællesrådet for Lystrup-Elsted-Elev Lokalsamfundsbeskrivelse til brug for Kommuneplan 2017. Lokalsamfundsbeskrivelsen er resultatet af en omfattende proces. Processen startede i maj 2015, hvor Aarhus kommune inviterede til et kommunalt seminar, hvor emnet var strategien for den kommende kommuneplan. Fællesrådet tog del i strategidebatten og indsendte efter en lokal debat herom et høringssvar til forslag til kommuneplanstrategien. Fællesrådet har set kommuneplanprocessen som en god mulighed for at skabe en lokal debat om vores lokal områdes fremtidige udvikling. Med det formål har vi afholdt borgermøder, vi har haft nedsat en dialoggruppe, holdt møder i foreninger, genoptaget diskussionerne i gruppen om ”Liv i Lystrup” sammen med Lystrup Idrætsforening og ErhvervLystrup. Vi har holdt møder med de ældste elever på skolerne og vi har deltaget i flere debat og temamøder i kommunalt regi om kommuneplanen. På baggrund af vores høringssvar vedrørende kommuneplanstrategien blev der gennemført møder mellem Fællesrådet og kommunens planafdeling m.fl. Vi har endvidere modtaget en række skriftlige bemærkninger til emnet. Helt overvejende har vi modtaget opbakning til vores tanker og ideer. Der er generelt en lokal opbakning til ønsket om at forene en relativ begrænset udbygning af lokalområdet med hensynet til at bevare lokalområdets karakteristika som et lyst og åbent område, med gode stiforbindelser, grønne områder og en flere steder en formidabel udsigt. På samme måde er der fuld opbakning til ønsket om at udvikle det nuværende bydelscenter til et identitetsskabende byrum. Således har f.eks. Lystrup Skole udtrykt ønske om i den sammenhæng at få tæt kontakt med det lokale bibliotek, evt. ved at benytte arealerne omkring den nye klimasø på skolens areal. Der har undervejs været nuancer og uenighed om elementer i beskrivelsen. Flere af indvendingerne har vi forsøgt at tage hensyn til ved ændringer i beskrivelsen, men vi tør naturligvis ikke påstå, at lokalsamfundsbeskrivelsen dækker enhver enkelt medborgers opfattelse. Lokalsamfundsbeskrivelsen koncentrerer sig især om de nuværende bydele. Fællesrådet har tidligere i høringssvar og ved foretræde for Teknisk Udvalg givet udtryk for vores holdning til udbygning og infrastruktur m.v. for den kommende bydel Nye. Fællesrådet står fortsat ved disse synspunkter, men har ikke fundet anledning til at gentage dem i lokalsamfundsbeskrivelsen. Lokalsamfundsbeskrivelse for Lystrup, Elsted og Elev - Februar 2017 SAMMENDRAG Fællesrådet for Lystrup- Elsted-Elev ønsker udvikling og fornyelse i såvel Lystrup-Elsted som i Nye-Elev. For Lystrup-Elsted skal fornyelsen ske gennem byomdannelse og fortætning. Fællesrådet har som et højt prioriteret område en markant byomdannelse og udvidelse (i både højde og omfang) af centerområdet ved Lystrup Centervej. Ligeledes står en byomdannelse af de stationsnære arealer ved og i nærheden af Lystrup Station højt på dagsordenen. En 1. etape kunne rumme dele af strækningen langs den sydlige del af Bygaden. Som fortætningsmuligheder peges der blandt andet på de eksisterende boligblokke langs med Sønderskovvej ved at tilføre en ekstra etage, hvor det konstruktionsmæssigt er muligt. Endvidere kan det tidligere handelscenter ved Bystævnet fortættes og omdannes til f. eks. boligbebyggelse. De landskabelige kvaliteter – den åbne by med lys og luft og plads til udfoldelse – skal bevares og udbygges i den videre planlægning med henblik på, at områderne også fremover af mange opleves som attraktive. Udbygningen af Nye-Elev forventes at ske over en periode på 20-25 år, løbende styret via kommuneplantillæg og baseret på Helhedsplanen fra 2011. Fuldt udbygget vil byområdet sandsynligvis have et indbyggertal, der svarer til Lystrup og Elsted. Såvel på det kortere som mellemlange og lange sigt vil der være et krav til Byrådet om en koordineret og samordnet udvikling mellem Lystrup-Elsted og Nye-Elev især omkring institutioner, service og infrastruktur. Elsted landsby ønskes bevaret med den nuværende afgrænsning af bebyggelsen. Indledning For Lystrup-Elsted-Elev området er det forventningen til Byrådet, at Kommuneplan 2017 og efterfølgende revisioner vil lægge rammerne for en udvikling med to hovedspor: Udbygningen af Nye-Elev til et nyt stort byområde og en fortsat udvikling af Lystrup-Elsted. På det lange sigt er perspektivet to byområder af nogenlunde samme størrelsesorden, medens der på det kortere og mellemlange sigt vil være krav til Byrådet om en koordineret udvikling ikke mindst omkring institutioner, service og infrastruktur. Også på det lange sigt forudses behov for en samordning mellem de to byområder. Medens Helhedsplanen fra 2011 for Nye med revisioner via kommuneplantillæg giver de overordnede planmæssige rammer for Nye og Elev, er der for Lystrup og Elsted behov for en revision af Kommuneplan 2009 for at sikre rammerne for en fortsat udvikling og fornyelse, hvis dette byområde skal bevare sin attraktion som bolig- og erhvervsområde. Holdningen og indstillingen fra Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd viderefører tankerne fra dets udtalelse af 22. januar 2016 til Kommuneplansstrategi 2016 og koncentrerer sig på denne baggrund om følgende temaer: Områdets hovedstruktur Udpegning af udviklingsområder i Lystrup gennem byomdannelse og fortætning, specielt i bymidten og de stationsnære områder. Bevaring af landsbypræget i Elsted landsby. Koordinering mellem Nye-Elev og Lystrup-Elsted. Byområdets hovedstruktur I det bakkede morænelandskab nord for Egå dalen ligger Lystrup og Elsted og adskilt fra disse med en stor grøn kile, Elev. Tilsammen udgør bysamfundene en stor og voksende forstad til Aarhus. Elev og Elsted fik i middelalderen deres kirker, og her kan man stadig ane den gamle landsbystruktur. I moderne tid og særligt fra midten af 1960- og 1970-erne tog udviklingen omkring stationsbyen Lystrup fart med industri og udstykning til boligområder. I Elev skete der en mindre udbygning med parcelhuse sidst i 1960-erne. I de senere år er der foregået en yderligere udvidelse af Elev, også med andre boligtyper end parcelhuse. På det seneste har kommuneplanen fastlagt, at der kan bygges en ny by - kaldet Nye – med et indbyggertal i et omfang, der sandsynligvis svarer til Lystrup og Elsted. Lokalplan for første etape, der rummer ca. 650 boliger er godkendt. Formentlig bliver der overvejende tale om tættere boligbebyggelse.En fuldt udbygget Nye vil realistisk set først være en realitet om 20-25 år. I en overgangsperiode er det i kommuneplanen forudsat, at der kan trækkes på servicefaciliteter i Lystrup – især butikker og idræts- og fritidstilbud. Som nævnt vil der også på det lange sigt være brug for en vis arbejdsdeling mellem byområderne. Lystrup-Elsteds fysiske hovedstruktur er fastlagt på grundlag af en byplankonkurrence, der blev afholdt af det tidligere Elsted Sogneråd i 1964. Et element i den første byplan er bl.a. de tiltag, hvor man i byplanlægningen søger at adskille biler og bløde trafikanter og dermed også søger at etablere sikre og trygge skoleveje. Hovedstrukturen præges af en zone, der centralt i Elsted og Lystrup strækker sig fra nord mod syd. I zonen er samlet en række offentlige institutioner: skoler, daginstitutioner, idrætshaller, svømmehal, forsamlingsplads og et butikscenter (det nuværende bydelscenter). Zonen indeholder også store grønne arealer, f.eks. Æblehaven og Sønderskoven. Hertil kommer Lystrup Station, der i de kommende år bliver et væsentligt knudepunkt i letbaneudbygningen i Aarhus. Byområdets boliger ligger øst og vest for den centrale zone, og de store erhvervsområder er placeret øst herfor i den sydlige del af Lystrup. Hovedstrukturen har imidlertid ikke kunnet forhindre, at der knopvist skete en udvikling over tid præget af ad hoc-planlægning. Som følge heraf ligger en række funktioner spredt uden synderlig mulighed for gensidig synergiskabelse og dermed for den samlende identitet, der prægede de oprindelige bysamfund. Eksempelvis er detailhandlen blevet spredt placeret og der er ikke opstået et egentligt centrum i byområdet. Gennem tiden er det selv med den store udbygning i Lystrup-Elsted af parcelhuse og andre boligtyper lykkedes at opretholde en balance mellem boliger og antal beskæftigede i industri, kontorer, håndværk og øvrige erhverv. Tilstedeværelsen af både store og små erhvervsvirksomheder er med til at tilføre i området bymæssige kvaliteter. Selv om et vist antal beboere i området også har deres erhvervsmæssige virke i lokale virksomheder, må det konstateres, at der en betydelig daglig pendling både til og fra Aarhus. Spredningen af boligtyperne i Lystrup-Elsted, dog med en overvægt af parcelhuse, bidrager til en vis varieret befolkningssammensætning. Placeringen på morænelandskabets sydvendte skråninger oven for Egå dalen og Egå Engsø giver sammen med det omgivende åbne land, skovpartierne og bysamfundenes mange og kommende grønne strøg, byområderne deres karakter og udgør deres basale værdier. Der er således næppe tvivl om, at de landskabelige kvaliteter, den åbne by med lys og luft og plads til udfoldelse er væsentlige elementer, der har stor betydning for, at områderne også fremover af mange opleves som attraktive. Det er disse værdier og hensyn, der bør lægges til grund for udviklingen af fremtidens Lystrup, Elsted og Nye-Elev.

Se også

• Fællesråd i Aarhus Kommune
• Lystrup Sogn
• Elsted Sogn
• Elev Sogn

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624