3.394
redigeringer
Vestergade 1: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | |kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | ||
}} | }} | ||
'''Vestergade 1''', beliggende ved [[Lille Torv]] i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus | '''Vestergade 1''', beliggende ved [[Lille Torv]] i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus og er en fredet bygning med stor bevaringsværdi. | ||
Fredningen gælder både forhuset mod [[Vestergade]] og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum. | Fredningen gælder både forhuset mod [[Vestergade]] og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum. | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
===Blandt de ældste=== | ===Blandt de ældste=== | ||
[[Fil:Vestergade 1 1890 .jpg|350px|thumb|right|Urmager Theils butik, dateret 1890 | [[Fil:Vestergade 1 1890 .jpg|350px|thumb|right|Urmager Theils butik, dateret 1890-1899. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Undersøgelser af træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus. Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand [[Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786)]], men beboet af skipper Jørgen Noers enke. | Undersøgelser af træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus. Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12-fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand [[Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786)|Niels Lauridsen Wormstrup]], men beboet af skipper Jørgen Noers enke. | ||
Efter Wormstrups død fik hustru [[Marie Galthen Wormstrup (1735-1809)]] rådighed over huset. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand [[Anders Michelsen (1775-1816)]]. I 1801 var han krambodskarl hos købmand [[Johs. Snell]] i [[Borgporten]]. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand. | Efter Wormstrups død fik hustru [[Marie Galthen Wormstrup (1735-1809)|Marie Galthen Wormstrup]] rådighed over huset. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand [[Anders Michelsen (1775-1816)|Anders Michelsen]]. I 1801 var han krambodskarl hos købmand [[Johs. Snell]] i [[Borgporten]]. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand. | ||
Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler [[Ignatius Appelt]], der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen. | Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz Appelt var søn af galanterihandler [[Ignatius Appelt]], der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen. | ||
===Fredet i 1919=== | ===Fredet i 1919=== | ||
[[Fil:Vestergade1-brand.jpg|350px|thumb|right|Tobak gik op i røg i 1962, da der var brand i "Million". Foto: Ib Rahbek-Clausen.]] | [[Fil:Vestergade1-brand.jpg|350px|thumb|right|Tobak gik op i røg i 1962, da der var brand i "Million". Foto: Ib Rahbek-Clausen.]] | ||
Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og "Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade", skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning. | Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og ''"Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade"'', skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning. | ||
Da Appelt døde, fik hans hustru [[Ovine Othilie Louise]] rådighed over ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager [[Ludvig Thomas Theil]] overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den. | Da Appelt døde, fik hans hustru [[Ovine Othilie Louise]] rådighed over ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager [[Ludvig Thomas Theil]] overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den. | ||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand [[Svend Aage Kier Christensen]] til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Købmand Kier var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand [[Jens Peter Meldgaard]], Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979. | Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand [[Svend Aage Kier Christensen]] til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Købmand Kier var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand [[Jens Peter Meldgaard]], Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979. | ||
En mindre kaffe- og smørforretning i samme hus fik i 1936 navnet "Palma" efter en margarine, der blev solgt på blikdåser. Efter denne forretnings ophør i 1949 blev lokalerne overtaget af købmand [[Carl Børge Jacobsen (1927-1989)]], som gav sin kolonialforretning navnet "Jaco". Købmand Jacobsen åbnede i 1969 en selvbetjent købmandsbutik med storkøb på [[Trøjborgvej 72]], som et par år senere blev benævnt et supermarked. Jaco i Vestergade fortsatte til 1973. | En mindre kaffe- og smørforretning i samme hus fik i 1936 navnet "Palma" efter en margarine, der blev solgt på blikdåser. Efter denne forretnings ophør i 1949 blev lokalerne overtaget af købmand [[Carl Børge Jacobsen (1927-1989)|Carl Børge Jacobsen]], som gav sin kolonialforretning navnet "Jaco". Købmand Jacobsen åbnede i 1969 en selvbetjent købmandsbutik med storkøb på [[Trøjborgvej 72]], som et par år senere blev benævnt et supermarked. Jaco i Vestergade fortsatte til 1973. | ||
==Vestergade 1 på AarhusArkivet== | ==Vestergade 1 på AarhusArkivet== | ||