Aarhus Byting: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget. | Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget. | ||
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret. | I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''. | ||
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. | Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. | ||
Versionen fra 4. jul. 2023, 06:58
Aarhus Byting var Aarhus købstads lokale domstol i første instans. I anden instans fandtes Aarhus Rådstue.
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af byfogeden. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.
Se også
Litteratur og kilder
- lex.dk om byting, https://denstoredanske.lex.dk/byting
