Krematoriet på Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:000372712 l.jpg|350px|thumb|right|Krematoriet tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel. Foto: Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen. AarhusArkivet.]]
[[Fil:000372712 l.jpg|350px|thumb|right|Det første krematorium tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel. Foto: Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen. AarhusArkivet.]]
'''Krematoriet på Nordre Kirkegård''', også kendt som Aarhus Krematorium, var et krematorium på [[Nordre Kirkegård]], hvoraf der igennem tiderne har eksisteret to forskellige bygninger til formålet. Det første krematorium blev indviet i slutningen af november 1922, og var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] med udsmykning af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]].
'''Krematoriet på Nordre Kirkegård''', også kendt som Aarhus Krematorium, var et krematorium på [[Nordre Kirkegård]], hvoraf der igennem tiderne har eksisteret to forskellige bygninger til formålet. Det første krematorium fra 1923 blev tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] med udsmykning af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]].  


Det første krematorium bestod af en iøjnefaldende bygningen, hvor især den øvre del tydeligvis var inspireret af det berømte Mausoleum i Halikarnassos, et af antikkens syv vidundere.
=== Det første krematorium ===
 
Det var forventet at krematoriet kunne blive indviet i slutningen af november 1922, men det blev først endeligt taget i brug 9. januar 1923, hvor den første prøvebrænding fandt sted.
 
En indbudt kreds overværede den første brænding, ved en indvielse der ikke havde nogen særlig festivitas omkring sig. Ved 1-tiden den 9. januar samledes en flok indbudte gæster herunder Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], konsul [[Niels Barnow (1876-1955)|Barnow]], ingeniør [[Albert Marius Mørup (1875-1930)|Mørup]], Handelsforstanderinde Frk. Thomsen, Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]], kontorbestyrer [[Mads Christian Falk (1883-1950)|Falk]], forretningsfører [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Vald. Petersen]] samt [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] og Søren Pedersen og Bitsch. Til stede var også stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Jørgensen]], skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] samt formanden for den lokale afdeling af Dansk Ligbrændingsforening.
 
Det første krematorium bestod af en iøjnefaldende bygning med relaterbare træk til en østerlandsk pagode. Især den øvre del syntes  tydeligvis at være inspireret af det berømte Mausoleum i Halikarnassos, et af antikkens syv vidundere. Omkostningerne ved det nye krematorium ansloges at ligge på ca. 90.000 kr, hvoraf ovnene alene beløb sig til 15.600 kr.


Krematoriet viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt opført og utidssvarende. For det første var det indrettet uheldigt, således at det var besværligt at skrabe asken ud af ovnen. For det andet blev krematoriet fyret med koks og ikke med gas, som ville lette arbejdsbyrden betragteligt.
Krematoriet viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt opført og utidssvarende. For det første var det indrettet uheldigt, således at det var besværligt at skrabe asken ud af ovnen. For det andet blev krematoriet fyret med koks og ikke med gas, som ville lette arbejdsbyrden betragteligt.
Linje 14: Linje 20:
* Aarhus Stiftstidende. 05-07-1946.
* Aarhus Stiftstidende. 05-07-1946.
* Aarhus Stiftstidende. Fra By og Egn. Aarhus Krematorium. 08-11-1922.
* Aarhus Stiftstidende. Fra By og Egn. Aarhus Krematorium. 08-11-1922.
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus-Krematoriet indvies i Dag. 09-01-1923.
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]