Stiftelser i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 6: Linje 6:
<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.156067044053415,10.187372936044435>
<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.156067044053415,10.187372936044435>
56.1395978324552, 10.194558713556296~[[Aarhus Murermesterforenings Stiftelse]]
56.1395978324552, 10.194558713556296~[[Aarhus Murermesterforenings Stiftelse]]
56.1426370171924, 10.189163978797561~[[Beklædnings- og Textilarbejdernes Stiftelse i Aarhus (1954-1998)]]~[[Fil:Carl Bertelsens Gade 1-9.jpg|200px]]
56.13994481492376, 10.194485095080228~[[Borgerforeningens Stiftelse]]
56.13994481492376, 10.194485095080228~[[Borgerforeningens Stiftelse]]
56.15924975988446, 10.196880898554728~[[Bygningssnedkernes Stiftelse og Enkekasse]]
56.15924975988446, 10.196880898554728~[[Bygningssnedkernes Stiftelse og Enkekasse]]

Versionen fra 17. mar. 2023, 15:06

Siden er under udarbejdelse

Selvom der i 1891 var blevet indført en statslig alderdomsunderstøttelse tildelt efter “trang”, var det stadig svært for mange at få pengene til at slå til, når de var blevet for gamle eller for nedslidte til at være på arbejdsmarkedet. Ude på landet boede ældre ofte på aftægt efter at have overdraget gården til en ny generation. Inde i byen var både pengene og lejlighederne ofte små, og de yngre generationer havde hverken plads eller råd til at have deres gamle forældre boende. Mange ældre havde derfor svært ved at klare huslejen, når de trådte ud af arbejdsmarkedet. Det samme gjorde sig gældende for enker, der som regel havde været afhængige af deres mands indkomst. I den forbindelse spillede stiftelser en stor rolle, blandt andet ved at råde over ejendomme med billige eller sågar gratis lejligheder.

Oversigtskort

Indlæser kort...