Marselisborg Renseværk: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 9: Linje 9:
'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966.
'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966.


Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igang, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr. [[Aarhus Kommune]] indgik en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene udgjorde ca. en halv mio. kr.
Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igang, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr. [[Aarhus Kommune]] indgik en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene udgjorde ca. en halv mio. kr.


=== Licitation ===
=== Licitation ===

Versionen fra 1. nov. 2022, 11:09

Indlæser kort...

Marselisborg Renseværk (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for Strandvejen ved den nordligste del af Tangkrogen. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966.

Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i Aarhusbugten. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igang, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr. Aarhus Kommune indgik en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene udgjorde ca. en halv mio. kr.

Licitation

Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar. Det ansloges at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling Aage Marcher om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.

I efteråret 1962 gik arbejdet med at opføre sydbyens renseværk i gang, og i december 1962 var den ene af to store bundfældningstanke næsten færdigstøbt, men der var udgravet til den anden. Tankenes samlede kapacitet ville blive på godt 3.5 mio. liter vand, svarende til en dækning på fire femtedele af vand fra kloaksystemet i Aarhus. Det forventedes at 362 liter spildevand ville løbe igennem bundfældningstankene hvert sekund.

Marselisborg Renseværk blev opført som mekanisk renseværk, der bl.a. skulle modtage spildevand fra Aarhus Kloakpumpestation i Jægergårdsgade, inden det blev ført videre ud i havet.

Marselisborg Renseværk på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+Rensev%C3%A6rk

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Udviklingen er løbet fra kloaksystemet i Aarhus. 11-10-1956.
  • Aarhus Stiftstidende. Aarhus Rundt. Kontrakt om Renseværket. 02-05-1959.
  • Aarhus Stiftstidende. 3,5 millioner kr. til renseværket. 12-01-1962.
  • Aarhus Stiftstidende. Gav 3,5 millioner paa 10 minutter. 26-01-1962.
  • Aarhus Stiftstidende. Kæmpe-forretningen Aarhus: Aarsomsætning 300 millioner. 25-02-1962.
  • Aarhus Stiftstidende. 362 liter i sekundet.