Theodor August Jes Regenburg (1815-1895): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Theodor August Jes Regenburg''' var [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]].
[[Fil:B775100-CD0531-130490.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Theodor August Jes Regenburg, stiftamtmand i Aarhus Amt i 1870-94. Foto af maleri fra 1890 af N.P Mols. Maleriet hænger på Frederiksborg, fotoet er fra Den Gamle Bys billedsamling.]]


Theodor August Jes Regenburg, 1815-1895, blev cand. jur. i 1841 og ansattes i centraladministrationen. Her kom han til at varetage de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager lige til Sønderjyllands afståelse i 1864. Var i 1851 med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig. Som følge af arbejdet i Sønderjylland havde han privat samlet en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Kathedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]].  
'''Theodor August Jes Regenburg''' var stiftamtmand i Aarhus i 1870-1894.
 
Født 20. april 1815 i Aabenraa, død 7. juni 1895 i København.
 
Søn af andenpræst Jakob Regenburg og hustru Anna Theodora Barbara Regenburg f. Wetche.
 
Theodor August Jes Regenburg blev aldrig gift og fik ingen børn.
 
===Karrierens start===
Theodor August Jes Regenburg blev cand. jur. i 1841 og ansattes i danske kancellis centraladministration, hvor han kom han til at varetage kancelliets store bogsamling. I blev han kancellist i Justitsministeriet, men i 1849 blev hans bane inden for kancelliet brudt, idet kammerherre F. Tillisch, der var medlem af Bestyrelseskommissionen for hertugdømmet Slesvig, udtrykkelig forlangte at tage Regenburg med til Flensborg som privatsekretær.
 
===Administrativ helt i Slesvig===
Som Tillischs privatsekretær i Flensborg fik Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit områdets tilstand under de urolige forhold, der var i 1849-1850.
 
I 1850 blev han fuldmægtig i Justitsministeriet og tillige regeringskommissær for Slesvig, hvormed han blev sat i spidsen for de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager indtil Sønderjyllands afståelse i 1864. I 1851 var han med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig, og i 1852 eksploderede hans karriere. Dette år blev han både departementschef for Kirke- og Undervisningsvæsnet, justitsråd, etatsråd og ridder af Dannebrog. I 1859-1860 var han direktør for det samlede slesvigske ministerium og blev i 1860 kommandør af Dannebrog i 1. grad samt modtog en særlig tilkendegivelse af kongens tilfredshed med hans
embedsførelse. Fra 1862 var han desuden medlem af det ''Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog''.
 
Efter krigen i 1864 var han sammen med grev W.C.J. Moltke travlt beskæftiget med at udlevere de arkivsager, som efter fredstraktaten skulle afleveres til Tyskland.
 
Som følge af sit arbejde i Sønderjylland opbyggede han sig privat en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Katedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]], da det blev oprettet i 1902.
 
===Sønderjyde i Aarhus===
Fra 1. april 1870 Regenburg stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over Aarhus Amt og forblev på posten frem til 25. juli 1894.
 
Samtidig var han direktør for Horsens Tugthus, som han selv havde været med til at grundlægge, i 1871-1894 og i 1879 blev han uddannet Dr. phil. hon. causa. ved Aarhus Universitet.
 
I 1892 blev han dannebrogsmand og i 1894 fik han storkors af Dannebrog.
 
[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Theodor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.


[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Thedor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet i 2015 af Jesper Vang Hansen, http://www.bornholmerting.dk/wp-content/uploads/2016/05/Amtmandsbogen-Rosenkrantz-1935.pdf


[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Versionen fra 1. nov. 2022, 11:34

Portræt af Theodor August Jes Regenburg, stiftamtmand i Aarhus Amt i 1870-94. Foto af maleri fra 1890 af N.P Mols. Maleriet hænger på Frederiksborg, fotoet er fra Den Gamle Bys billedsamling.

Theodor August Jes Regenburg var stiftamtmand i Aarhus i 1870-1894.

Født 20. april 1815 i Aabenraa, død 7. juni 1895 i København.

Søn af andenpræst Jakob Regenburg og hustru Anna Theodora Barbara Regenburg f. Wetche.

Theodor August Jes Regenburg blev aldrig gift og fik ingen børn.

Karrierens start

Theodor August Jes Regenburg blev cand. jur. i 1841 og ansattes i danske kancellis centraladministration, hvor han kom han til at varetage kancelliets store bogsamling. I blev han kancellist i Justitsministeriet, men i 1849 blev hans bane inden for kancelliet brudt, idet kammerherre F. Tillisch, der var medlem af Bestyrelseskommissionen for hertugdømmet Slesvig, udtrykkelig forlangte at tage Regenburg med til Flensborg som privatsekretær.

Administrativ helt i Slesvig

Som Tillischs privatsekretær i Flensborg fik Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit områdets tilstand under de urolige forhold, der var i 1849-1850.

I 1850 blev han fuldmægtig i Justitsministeriet og tillige regeringskommissær for Slesvig, hvormed han blev sat i spidsen for de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager indtil Sønderjyllands afståelse i 1864. I 1851 var han med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig, og i 1852 eksploderede hans karriere. Dette år blev han både departementschef for Kirke- og Undervisningsvæsnet, justitsråd, etatsråd og ridder af Dannebrog. I 1859-1860 var han direktør for det samlede slesvigske ministerium og blev i 1860 kommandør af Dannebrog i 1. grad samt modtog en særlig tilkendegivelse af kongens tilfredshed med hans embedsførelse. Fra 1862 var han desuden medlem af det Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.

Efter krigen i 1864 var han sammen med grev W.C.J. Moltke travlt beskæftiget med at udlevere de arkivsager, som efter fredstraktaten skulle afleveres til Tyskland.

Som følge af sit arbejde i Sønderjylland opbyggede han sig privat en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til Aarhus Katedralskole, som siden igen overdrog det til Statsbiblioteket, da det blev oprettet i 1902.

Sønderjyde i Aarhus

Fra 1. april 1870 Regenburg stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over Aarhus Amt og forblev på posten frem til 25. juli 1894.

Samtidig var han direktør for Horsens Tugthus, som han selv havde været med til at grundlægge, i 1871-1894 og i 1879 blev han uddannet Dr. phil. hon. causa. ved Aarhus Universitet.

I 1892 blev han dannebrogsmand og i 1894 fik han storkors af Dannebrog.

Regenburgsgade og Regenburgs Plads er opkaldt efter Theodor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.

Litteratur og kilder