Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | [[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | ||
'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å|åen]]. | '''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å|åen]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev ført over, og broen skabte en større sammenhæng i byen. Efter [[Åboulevarden|overdækningen]] af åen opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]] både som broen ved Immervad og broen på [[Frederiks Allé]], der strækker sig over banelegemerne. | ||
== | === Broens historie === | ||
[[Fil:Den gamle Frederiks Bro.jpg|350px|thumb|right|Affotografering af maleri af Aarhus Å. I midten af billedet ses Frederiksbro ved Immervad. Maleriet stammer fra perioden omkring 1850-1870. Affotograferingen: Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1900]] | |||
Hvornår Frederiks Bro først blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. | Hvornår Frederiks Bro først blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. | ||
Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. | Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn. | ||
Den første Frederiksbro havde formodentlig en betydelig stigning og var udført i tømmer, mens rækværket ligeledes var i træ. Den blev understøttet af pæle, som var forankret i åbunden. Det vides ikke med sikkerhed, om den kunne åbnes, men det antages, at den ikke kunne. Broens stigning var formentlig i stedet skabt, sådan at man fik en større højde til gennemsejling. Ved omdøbningen til Frederiksbroen i 1824 havde man dog brolagt kørebanen for at gøre den mere slidstærk. | |||
Frederiksbroen blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. | De gamle træpæle kunne imidlertid ikke blive ved med at bære belastningen, og i 1839 blev Frederiksbroen atter bygget om efter tegninger af [[Frederik Møller]], bedstefar til [[C.F. Møller]]. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var, at det var en buebro af granitkvadre, hvis øvre afslutning blev dannet af elegante rækværk med krydssprosser. Broens kampesten lå med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern. | ||
I samtidige aviser kunne man læse, at opførelsen af den nye bro næsten var gået galt. Vandstanden i åen steg nemlig pludselig som følge af flere dages stærk regn. Længere oppe ad åen betød det, at [[mølledammen]] var ved at gå over sine bredder og ødelægge de beskyttende dæmninger. Mølleren havde været nødt til at åbne for sluserne, og store vandmængder skyllede derfor pludselig ud i åen og frem mod de stilladser, som håndværkerne benyttede. Man reddede kun broen, fordi det lykkedes at lede vandet uden om byggepladsen. | |||
=== Broen blev fjernet === | |||
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion. | |||
== Se også == | == Se også == | ||
| Linje 34: | Linje 42: | ||
* Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984 | * Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984 | ||
* Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978 | * Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978 | ||
* Frilægning af Århus Å - Immervad - Slusebroen. Mindebrogade - Havnen. Magistratens 2. Afdeling. Februar 2004. | * Frilægning af Århus Å - Immervad - Slusebroen. Mindebrogade - Havnen. Magistratens 2. Afdeling. Februar 2004 | ||
* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009 | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||
Versionen fra 4. okt. 2021, 09:10
Frederiksbroen eller Frederiks Bro ligger ved Immervad. Det var den første bro, der blev bygget over åen, og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev ført over, og broen skabte en større sammenhæng i byen. Efter overdækningen af åen opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og broen på Frederiks Allé, der strækker sig over banelegemerne.
Broens historie
Hvornår Frederiks Bro først blev bygget er uklart, men da Brobjerg blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det.
Tidligere er broen blevet kaldt Brobjerg Bro og fra 1600-tallet til 1824 Basballebroen, opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie Basballe, som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt Frederiksgade opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.
Den første Frederiksbro havde formodentlig en betydelig stigning og var udført i tømmer, mens rækværket ligeledes var i træ. Den blev understøttet af pæle, som var forankret i åbunden. Det vides ikke med sikkerhed, om den kunne åbnes, men det antages, at den ikke kunne. Broens stigning var formentlig i stedet skabt, sådan at man fik en større højde til gennemsejling. Ved omdøbningen til Frederiksbroen i 1824 havde man dog brolagt kørebanen for at gøre den mere slidstærk.
De gamle træpæle kunne imidlertid ikke blive ved med at bære belastningen, og i 1839 blev Frederiksbroen atter bygget om efter tegninger af Frederik Møller, bedstefar til C.F. Møller. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var, at det var en buebro af granitkvadre, hvis øvre afslutning blev dannet af elegante rækværk med krydssprosser. Broens kampesten lå med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern.
I samtidige aviser kunne man læse, at opførelsen af den nye bro næsten var gået galt. Vandstanden i åen steg nemlig pludselig som følge af flere dages stærk regn. Længere oppe ad åen betød det, at mølledammen var ved at gå over sine bredder og ødelægge de beskyttende dæmninger. Mølleren havde været nødt til at åbne for sluserne, og store vandmængder skyllede derfor pludselig ud i åen og frem mod de stilladser, som håndværkerne benyttede. Man reddede kun broen, fordi det lykkedes at lede vandet uden om byggepladsen.
Broen blev fjernet
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af Åboulevarden. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.
Se også
Frederiksbroen på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Frederiksbroen er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og kilder
- Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984
- Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978
- Frilægning af Århus Å - Immervad - Slusebroen. Mindebrogade - Havnen. Magistratens 2. Afdeling. Februar 2004
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
