Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
< | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.156723,10.206895~[[Skæring Strandkro]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.156723,10.206895 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
} | |||
</ | |||
[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | [[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | ||
| Linje 16: | Linje 14: | ||
== Historien om Frederiksbroen == | == Historien om Frederiksbroen == | ||
Hvornår Frederiks Bro blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. | Hvornår Frederiks Bro først blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. | ||
Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. | Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. | ||
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn. | I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn. I 1839 blev Frederiksbroen atter bygget om efter tegninger af [[Frederik Møller]], bedstefar til [[C.F. Møller]]. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var de hugne kampesten med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern. | ||
Frederiksbroen blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. | Frederiksbroen blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. | ||
Versionen fra 18. nov. 2020, 15:35
Frederiksbroen eller Frederiks Bro ligger ved Immervad. Det var den første bro, der blev bygget over åen. I dag kendes Frederiksbroen som broen på Frederiks Allé, der strækker sig over banelegemerne.
Historien om Frederiksbroen
Hvornår Frederiks Bro først blev bygget er uklart, men da Brobjerg blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det.
Tidligere er broen blevet kaldt Brobjerg Bro og fra 1600-tallet til 1824 Basballebroen, opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie Basballe, som havde en gård ved Immervad.
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt Frederiksgade opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn. I 1839 blev Frederiksbroen atter bygget om efter tegninger af Frederik Møller, bedstefar til C.F. Møller. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var de hugne kampesten med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern.
Frederiksbroen blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af Åboulevarden. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret.
Se også
Frederiksbroen på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984
- Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978
- Frilægning af Århus Å - Immervad - Slusebroen. Mindebrogade - Havnen. Magistratens 2. Afdeling. Februar 2004.
