Bernhard Arp Sindberg (1911-1983): Forskelle mellem versioner

Linje 34: Linje 34:


===Heltedåden===
===Heltedåden===
For at undgå de japanske bombardementer fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.  
For at undgå de japanske bombardementer og for i øvrigt at opretholde indtrykket af, at fabrikken ikke var herreløs, fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.  


Japanerne nærede respekt for tyskerne og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. Omkring 10.000 søgte tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors.  
Japanerne nærede respekt for tyskerne - og angiveligt også for det danske flag - og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. I antal mellem 6.000 og 10.000 (sandsynligvis nærmest sidstnævnte antal) søgte de tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors og andre aktører inde i Nanjing.


Nyere forskning tyder på, at hovedparten af de 10.000 kinesere, der søgte tilflugt i lejren, som Sindberg stod for, sandsynligvis ville have klaret sig igennem med livet i behold uden Sindbergs indsats, men de ville ikke have klaret sig igennem uden alvorlige ar på sjælen.*  
Nyere forskning tyder på, at hovedparten af de op mod 10.000 kinesere, der søgte tilflugt i lejren, som Sindberg stod for, sandsynligvis ville have klaret sig igennem med livet i behold uden Sindbergs indsats, men de ville ikke have klaret sig igennem uden alvorlige ar på sjælen.*  


Japanerne tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.
Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.
   
   
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.  
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.


<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146693 longitude=10.192770>
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146693 longitude=10.192770>
1.778

redigeringer