Badeanstalten Spanien: Forskelle mellem versioner

== Badeanstalten Spanien ==

I indgangen var der til højre billetkontor og til venstre aviskiosk. Fra forhallen førte en bred trappe op til venterummet med konditori, hvor der desuden var direkte adgang til den specielle dameafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol, pedicurerum samt omklædningsrum.

== Byens første svømmehal ==

Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

== En ny badeanstalt på tegnebrættet ==

I 1930 godkendte byrådet et forslag til en ny badeanstalt med tilhørende svømmehal til 750.000 kr. Projektet var skabt af stadsarkitekt Frederik Draiby og ingeniør C. Juul. Murerarbejdet gik i gang i 1931, og arbejdet varede frem til 1933. Da bygningen stod færdig, var den imidlertid blevet dobbelt så dyr som budgetteret.

Som det ses, afviger tegningen ikke så meget fra den bygning, som man endte med at bygge.

I svømmehallen var der fx mulighed for at starte et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. Der var belysning under vandet og varme i gulvet omkring bassinet. Havvandet i svømmebassinet blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. I rensningsprocessen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.

Den nye kommunale badeanstalt og svømmehal på Spanien blev officielt indviet den 15. september 1933. I løbet af to dage kom 60.000 folk fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.

Badeanstalten Spanien er et fornemt arkitektonisk eksempel på dansk funktionalisme, hvor traditionelle danske byggematerialer mixes med et nyt, renset stiludtryk. Samtidig brydes den arkitektoniske renhedsdyrkelse af farvestrålende bemaling og badende kroppe i alle former og størrelser.

Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.

Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne.

Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt. Især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet. Og badeafdelingens ansatte gav gerne en hjælpende hånd, som det ses på billedet af de to mænd fra 1930’erne.

I skolerne havde børnene også mulighed for lejlighedsvis at få bad

Siden 1800-tallet havde der eksisteret forskellige badeanstalter i Aarhus, som byens borgere kunne benytte sig af, hvis de ikke havde mulighed for at bade derhjemme. Der var både indendørs badeanstalter og udendørs søbadeanstalter, hvor man badede i havet.

Søbade-Anstalten var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus. Den blev imidlertid nedlagt i 1885, og der blev samme år bygget to nye kommunale badeanstalter nord og syd for byen. Her ses Nordre Badeanstalt, der lå ved siden af Østbanegården.

Om sommeren arbejdede livredderne fra Den kommunale Badeanstalt og Svømmehal på Spanien også på Den Permanente Badeanstalt. For enkelte fortsatte det udendørs badeliv i vinterperioden.

Efter syv år uden en kommunal badeanstalt i Aarhus fik byens borgere i 1933 endelig billige og moderne badefaciliteter, da den nye kommunale badeanstalt åbnede på Spanien. Mange tog derfor en ugentlig udflugt til badeanstalten for at komme i bad.

Under svømmehallen var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen

På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.

Badeanstalten Spanien har også været kendt under navnet Århus Svømmehal. Badeanstaltens svømmehal var da også byens første, og den tiltrak stor opmærksomhed i 1930'erne, hvor der blev afholdt mange internationale svømmestævner.

I 1933 åbnede Den kommunale Badeanstalt og Svømmehal på Spanien. En imponerende bygning i moderne funktionalistisk stil, som skulle danne ramme om helt nye faciliteter: byens første svømmehal, moderne badefaciliteter for de mange borgere uden eget bad samt forskellige plejende luksusbade for den kræsne gæst.

Fra begyndelsen var badeanstaltens faciliteter tænkt til at styrke borgernes sundhed og trivsel, ligesom det er i dag. Men nu er der ikke det samme behov for de helt basale badefaciliteter, som der var dengang. Derfor er badeanstaltens funktion blevet gentænkt, og bygningen er blevet renoveret. Badeanstaltens tilbud er gjort mere tidssvarende med udgangspunkt i stedets tradition og stolte historie.

2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som Aarhus Svømmestadion, hvor der var bedre plads til svømmere og publikum.

Teksten i denne artikel er tager fra Badeanstalten Spaniens hjemmeside [http://badeanstaltenspanien.dk/om-spanien]