Lemming: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:


== Historie ==
== Historie ==
Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret.  De var omkring 1800 tilgangsveje til byens  10  gårde og ca. halvt så  mange  "huse".  Hele  bebyggelsen var  med  undtagelse  af Lemminggård,  der lå som  i  dag,  samt  et enkelt husmands­ sted  umiddelbart  vest  for  Lemminggård,  samlet  i  en  lang  lidt  uregelmæssig  række  fra Enghavegård i vest  til Østergård i øst, brudt på midten af den nordsydgående  del af bygaden. Enghavegård  og  Østergård er  de  eneste  af  gårdene, der  er tilbage  af  rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme  gælder "husene", af hvilke dog den  gamle bygning til matr. nr. 14  (Fuglekærvej 4) er bevaret.  Praktisk  taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig  på de forladte  tomter,  men  den har ikke været tilstrække­lig  til at  udfylde  de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede
m. Det  er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur. Modsat ud­ flytningen  har  parcellering  spillet  ringe  rolle.  Ingen  gård  er  forsvundet derved. En ny fase  i udviklingen  er indledt i efterkrigstiden,  hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse  af  Lemminggårds jorder er  et varsko  om, hvad  der kan komme. En anden  faktor,  der  har  påvirket  udviklingen  i Lemming, er anlægget af motorvejen  Viby-Skanderborg,  der  åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer  adskillige  gamle skel. Følgen har været  ret betydelige  ændringer i ejendomsstrukturen  med  koncentration  af  jorden  på  større  bedrifter.  Nedlæggel­sen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 14: Linje 17:


==== Bygning og erhverv: ====
==== Bygning og erhverv: ====
De fleste  af  ejendommene  er  dog  tydeligt  loka­liseret efter hovedfærdselsåren,  Nordskovvej/Lemmi ngvej,  der  i  to  store  knæk løber  gennem  landsbyen.  Den danner  grænse  mod  vest  og  syd  for  en  stor  åben central  plads.  Denne  har  karakter  af  forte, men  har  aldrig    virket    som    sådan. Den  er  opstået  ved  udflytning  i  sidste  halvdel  af  1800-tallet.  Det samme  gælder det åbne område mellem husene  ved  vestsiden  af  Lemmingvej  og  Enghavegård. Gårdene  (inklusive  Enghavegård,  hvoraf  kun  stuehuset  er  tilbage)  danner  en krans,  inden  for  hvilken  byens  få  huse,  med  en  enkelt  undtagelse,  er  place­ret.
De fleste  af  ejendommene  er  dog  tydeligt  loka­liseret efter hovedfærdselsåren,  Nordskovvej/Lemmingvej,  der  i  to  store  knæk løber  gennem  landsbyen.  Den danner  grænse  mod  vest  og  syd  for  en  stor  åben central  plads.  Denne  har  karakter  af  forte, men  har  aldrig    virket    som    sådan. Den  er  opstået  ved  udflytning  i  sidste  halvdel  af  1800-tallet.  Det samme  gælder det åbne område mellem husene  ved  vestsiden  af  Lemmingvej  og  Enghavegård. Gårdene  (inklusive  Enghavegård,  hvoraf  kun  stuehuset  er  tilbage)  danner  en krans,  inden  for  hvilken  byens  få  huse,  med  en  enkelt  undtagelse,  er  place­ret.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====

Versionen fra 31. okt. 2018, 15:07

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Kolt Sogn.

Historie

Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af Lemminggård, der lå som i dag, samt et enkelt husmands­ sted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra Enghavegård i vest til Østergård i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 (Fuglekærvej 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrække­lig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede m. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur. Modsat ud­ flytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggel­sen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århustunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer.

Bygning og erhverv:

De fleste af ejendommene er dog tydeligt loka­liseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er place­ret.

Vejnet:

År 1974
Indbyggertal 40
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige - Særkende for landsbyen

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.