Anders Peter Andersen (1838-1911): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 16: Linje 16:
I foreningslivet nåede han at være formand for [[Århus Murermesterforening]] i 1883 og han sad i bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforening]] i 1883.
I foreningslivet nåede han at være formand for [[Århus Murermesterforening]] i 1883 og han sad i bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforening]] i 1883.


===Byrådet og og Andersens andre poster===
 
A. P. Andersen var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra d. 4. jan. 1888 og til d. 20. aug. 1898. Herudover var han medlem af eller repræsentant i Skatteligningskommissionen 1888-89, Brolægningsudvalget 1888-91, Udvalget for bygninger og inventariesager 1888-91, Udvalget for [[Aarhus Gasværk|Gasværket]] og den offentlige belysning 1888-90, samt Udvalget for vejvæsenet 1888-91.  
===Medlem af eller repræsentant i===
*Skatteligningskommissionen 1888-89
*Brolægningsudvalget 1888-91  
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1888-91  
*Udvalget for [[Aarhus Gasværk|Gasværket]] og den offentlige belysning 1888-90
*Udvalget for vejvæsenet 1888-91  


==Litteratur og Kilder==
==Litteratur og Kilder==

Versionen fra 18. sep. 2018, 12:47

Anders Peter Andersen

Murermester Anders Peter Andersen, medlem af Aarhus Byråd 4. januar 1888 - 20. august 1898.


Født 7. februar 1838 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 12. februar 1911 på Frederiksberg. Forældre: husmand Anders Andersen og hustru Ane Elisabeth. Gift 27. december 1871 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt, med Mette Sine Rasmussen, født 25. juli 1850 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt datter af kirkesanger Rasmus Rasmussen og hustru Ane Marie Glavind.

Andersens karriere

A. P. Andersen, i Aarhus kaldt Hammel-Andersen, startede med at have en meget fattig barndom og endte med at blive en af Danmarks bedste håndværkere. Han startede med at mure en del for Frijsenborg Gods, og i 1870'erne flyttede han til Aarhus, hvor han købte ejendommen i Ryesgade på nr. 3. I Aarhus nåede han at opføre Statsbanernes administrationsbygning på Ny Banegårdsgade og dragonkasernen i Vester Allé.

A. P. Andersen flyttede til København i 1891, her nåede han også at opføre en del bygninger, blandt andet: Masnedsundbroen og banegårdene i Thisted og Helsingør. Efter at han i 1891 var flyttet til København, opførte han her bl.a. Kongens Nytorv 6 (Livsforsikringsselskabet Standard), Citypassagen (Østergade 26/Kristen Bernikowsgade 2) og Vestre Fængsel.

I foreningslivet nåede han at være formand for Århus Murermesterforening i 1883 og han sad i bestyrelsen for Århus Håndværkerforening i 1883.


Medlem af eller repræsentant i

  • Skatteligningskommissionen 1888-89
  • Brolægningsudvalget 1888-91
  • Udvalget for bygninger og inventariesager 1888-91
  • Udvalget for Gasværket og den offentlige belysning 1888-90
  • Udvalget for vejvæsenet 1888-91  

Litteratur og Kilder