Nationalbankens Aarhus-filial

Nationalbanken første bygning på Domkirkepladsen/ Bispegade. Foto 1909

Fil:Nationalbanken aarhus 1929.jpg

Nationalbankens anden bygning fra 1926. Foto 1929

Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus blev etableret i 1837 og åbnede i lejede lokaler. I 1842 rykkede man ind i eget hus på Domkirkepladsen 1, mellem Bispegade, Rådhusstræde og Rosensgade hvor den tidligere bispegård havde ligget. Bankens hus var med kun én etage samt en dyb bombesikret kælder.

Nationalbankens filial blev den første bankvirksomhed i Aarhus. Den virkede i starten fortrinsvis som vekselbank, men tog sig dog i begrænset omfang også af andre bankforretninger. Først i 1871 blev der taget initiativ til stiftelse af en privatbank som blev Aarhuus Privatbank.

En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte Laurids Marius Christian Ravn Byberg fra 1885 til 1920.

Ny bygning 1926

Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide Bispegade, blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste.

I Nationalbankens jubilæumsskrift for 'Århus Filials 150 års jubilæum' er der gengivet en bygningsbeskrivelse fra opførelsestidspunktet:

"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags".

I 1983 blev bankbygningen udvidet i en etage mod nord, således at de tre fløje er sammensluttet i nederste etage.

Bygning sælges til Nykredit

Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit,

C.F. Møllers Tegnestue udarbejde planerne for nyindretningen, bl.a. frilæggelse af det originale stukloft og etablering af en balkon, der "svæver" gennem det højloftede ekspeditionslokale uden kontakt til ydervæggene.

Kilder og litteratur

• Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen: Beskrivelse i Fredningssag 1996 på Kulturarv (link juli 2018)
• J.P. Trap: Danmark, Femte udgave. 1963
• Ib Gejl (red.): Århus. Byens historie 1870-1945. Udgivet 1998
• Wikipedia engelsk udgave.