637
redigeringer
Ellen Rigmor Strange Petersen (1913-1984): Forskelle mellem versioner
Ellen Rigmor Strange Petersen (1913-1984) (vis kildekode)
Versionen fra 12. mar. 2018, 10:32
, 12. marts 2018ingen redigeringsopsummering
Jacob G. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "300px|thumb|right|Valgmøde, Konservative Kandidater Journalist og politiker '''Ellen Rigmor Strange Petersen'...") |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Journalist og politiker '''Ellen Rigmor Strange Petersen''' | Journalist og politiker '''Ellen Rigmor Strange Petersen''' | ||
Født 8. september 1913 i Fredericia - død 31. maj 1984 i Aarhus. | Født 8. september 1913 i Fredericia - død 31. maj 1984 i Aarhus. | ||
| Linje 7: | Linje 8: | ||
Gift første gang 8. april 1936 med adjunkt Søren Frederik Jerking, født 23. maj 1897 i Hjarup, død 31. oktober, med hvem hun fik børnene Bodil (1938) og Helga (1939) | Gift første gang 8. april 1936 med adjunkt Søren Frederik Jerking, født 23. maj 1897 i Hjarup, død 31. oktober, med hvem hun fik børnene Bodil (1938) og Helga (1939). | ||
Gift anden gang 4. april 1959 med professor og politiker Orla Strange Petersen, født 10. december 1905 i København, død 6. april 1971 i Aarhus. | Gift anden gang 4. april 1959 med professor og politiker Orla Strange Petersen, født 10. december 1905 i København, død 6. april 1971 i Aarhus. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
===Enlig mor under besættelsen=== | ===Enlig mor under besættelsen=== | ||
Det var hårde tider for Strange Petersen med både karriere og to børn, især var det hårdt økonomisk. Derfor udlejede hun nogle af hjemmets værelser ud, primært til journalistelever på Jyske Tidende. Det var dog ikke kun journalistelever, som nød godt af Strange Petersens hjem i tiden under Anden Verdenskrig. Hun husede også på et tidspunkt et lederen af modstandsbevægelsen i fire måneder. I den forbindelse fik hun besøg af Gestapo, som hendes ældste datter Bodil erindrer: | Det var hårde tider for Strange Petersen med både karriere og to børn, især var det hårdt økonomisk. Derfor udlejede hun nogle af hjemmets værelser ud, primært til journalistelever på Jyske Tidende. Det var dog ikke kun journalistelever, som nød godt af Strange Petersens hjem i tiden under Anden Verdenskrig. Hun husede også på et tidspunkt et lederen af modstandsbevægelsen i fire måneder. I den forbindelse fik hun besøg af Gestapo, som hendes ældste datter Bodil erindrer: | ||
''Næste dag, den 18. december 1944, fik vi besøg af Gestapo. Der var i alt fire mænd, en stod ved hoveddøren, to var i kælderen, og den fjerde gik rundt i huset. Mor holdt et barn i hver hånd, medens en dansk Gestapomand tømte skabe og skuffer i Erik Svenssons kælderværelse (…) Da han gik ud af kælderen, lod han fingrene glide langs et skab foroven og fok støv på fingeren. Han bemærkede til mor, at der nok ikke var gjort rent i dag, hvortil mor svarede, at hun ikke havde ventet så fine gæster!'' | ''Næste dag, den 18. december 1944, fik vi besøg af Gestapo. Der var i alt fire mænd, en stod ved hoveddøren, to var i kælderen, og den fjerde gik rundt i huset. Mor holdt et barn i hver hånd, medens en dansk Gestapomand tømte skabe og skuffer i Erik Svenssons kælderværelse (…) Da han gik ud af kælderen, lod han fingrene glide langs et skab foroven og fok støv på fingeren. Han bemærkede til mor, at der nok ikke var gjort rent i dag, hvortil mor svarede, at hun ikke havde ventet så fine gæster!'' | ||
| Linje 46: | Linje 47: | ||
===De sidste år=== | ===De sidste år=== | ||
Efter Strange Petersens politiske karriere sluttede, blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Aarhus Amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium. | Efter Strange Petersens politiske karriere sluttede, blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Aarhus Amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium. | ||
Gennem Strange Petersens liv havde der aldrig været tvivl om hendes standpunkter, hverken politik eller personligt. Hun gjorde en aktiv indsats for kvindebevægelsen både i forhold til foreningsarbejdet og gennem hendes karriere som politiker. Som Strange Petersen selv sagde det i en tale i 1946: ''Det har tidligere været sørgeligt almindeligt at høre en kvinde sige: Jeg stemmer Venstre som min mand. Nok sætter jeg ægteskabet højt, men meningen med valgloven er dog ikke, at en gift mand skal have to stemmer!'' | Gennem Strange Petersens liv havde der aldrig været tvivl om hendes standpunkter, hverken politik eller personligt. Hun gjorde en aktiv indsats for kvindebevægelsen både i forhold til foreningsarbejdet og gennem hendes karriere som politiker. Som Strange Petersen selv sagde det i en tale i 1946: | ||
''Det har tidligere været sørgeligt almindeligt at høre en kvinde sige: Jeg stemmer Venstre som min mand. Nok sætter jeg ægteskabet højt, men meningen med valgloven er dog ikke, at en gift mand skal have to stemmer!'' | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||