Nordhavnen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "Stedsbetegnelse, der opstod som følge af at Aarhus Kommune i 2013 overtog Nordhavnen. Herefter omdøbtes betegnelsen "De Bynære Havnearealer" til Aarhus Ø. == K...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Stedsbetegnelse, der opstod som følge af at [[Aarhus Kommune]] i 2013 overtog Nordhavnen. Herefter omdøbtes betegnelsen "De Bynære Havnearealer" til [[Aarhus Ø]].  
Stedsbetegnelse for den 5 km. lange strækning fra Den Permanente i Risskov mod nord til Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] Nordhavnen, herefter omdøbtes den del af betegnelsen "De Bynære Havnearealer" til [[Aarhus Ø]].  
 
Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplanen for en udvidelse af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022 bl.a. med en ny containerterminal, og frigørelsen af arealerne i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse havnearealerne til bymæssige og rekreative formål. Udvidelserne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997.
 
Som en del af Masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidekonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet.
 
Under indtrykket af såvel konkurrence samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplane 2001, som også arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer. Med afsæt i dette arbejde vedtog Aarhus Byråds 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.
 
Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idemæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidekonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.
 
I januar 2005 indledtes arbejdet med at fastlægge rammer og indhold i den fremtidige bydel med Aarhus Byråds præsentation af den såkaldte Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Heri blev der konkret arbejdet med udviklingsplaner og ønsker for de enkelte delområder i De Bynære Havnearealer. Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer havde status af tillæg til Kommuneplanen (2001). Herefter gik arbejdet ind i en ny fase, men en mere detailorienteret planlægning og realisering af enkeltområderne i De Bynære Havnearealer.
 
 
== Tidslinie ==
* 1997, december: Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn vedtaget af Aarhus Byråd
* 1999: Byplan-idekonkurrence udskrives af Aarhus Kommune
* 2001, december: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
* 2003, september: Helhedsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
* 2005, september: Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
 


== Kilder ==
== Kilder ==


* Buhl, Thomsen, Kristian, Havnebilleder 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016
* Buhl, Thomsen, Kristian, Havnebilleder 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016
* Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn, 1997
* Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, 2001
* Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003
* Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, 2005


[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Versionen fra 3. mar. 2022, 15:34

Stedsbetegnelse for den 5 km. lange strækning fra Den Permanente i Risskov mod nord til Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. I 2013 overtog Aarhus Kommune Nordhavnen, herefter omdøbtes den del af betegnelsen "De Bynære Havnearealer" til Aarhus Ø.

Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplanen for en udvidelse af Aarhus Havn i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022 bl.a. med en ny containerterminal, og frigørelsen af arealerne i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse havnearealerne til bymæssige og rekreative formål. Udvidelserne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997.

Som en del af Masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidekonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet.

Under indtrykket af såvel konkurrence samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplane 2001, som også arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer. Med afsæt i dette arbejde vedtog Aarhus Byråds 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.

Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idemæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidekonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.

I januar 2005 indledtes arbejdet med at fastlægge rammer og indhold i den fremtidige bydel med Aarhus Byråds præsentation af den såkaldte Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Heri blev der konkret arbejdet med udviklingsplaner og ønsker for de enkelte delområder i De Bynære Havnearealer. Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer havde status af tillæg til Kommuneplanen (2001). Herefter gik arbejdet ind i en ny fase, men en mere detailorienteret planlægning og realisering af enkeltområderne i De Bynære Havnearealer.


Tidslinie

  • 1997, december: Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn vedtaget af Aarhus Byråd
  • 1999: Byplan-idekonkurrence udskrives af Aarhus Kommune
  • 2001, december: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
  • 2003, september: Helhedsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
  • 2005, september: Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd


Kilder

  • Buhl, Thomsen, Kristian, Havnebilleder 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016
  • Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn, 1997
  • Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, 2001
  • Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003
  • Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, 2005