Fjernvarmeanlægget: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Med udvidelsen af [[Aarhus Elektricitetsværk]] i perioden 1925-26 | Med udvidelsen af [[Aarhus Elektricitetsværk]] i perioden 1925-26 berørte [[Aarhus Belysningsvæsen]] hurtigt et forslag om muligheden for at etablere et fjernvarmeanlæg. | ||
Fjernvarme anlægget startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. | Fjernvarme anlægget startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. | ||
Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over 2 cirkulationspumper i kondensatorkælderen og dets statiske tryk blev opretholdt via en 15 kvadratkilometer stor ekspansionsbeholder på trappetårnets top. | Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over 2 cirkulationspumper i kondensatorkælderen og dets statiske tryk blev opretholdt via en 15 kvadratkilometer stor ekspansionsbeholder på trappetårnets top. | ||
Versionen fra 9. jun. 2016, 14:20
Med udvidelsen af Aarhus Elektricitetsværk i perioden 1925-26 berørte Aarhus Belysningsvæsen hurtigt et forslag om muligheden for at etablere et fjernvarmeanlæg. Fjernvarme anlægget startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over 2 cirkulationspumper i kondensatorkælderen og dets statiske tryk blev opretholdt via en 15 kvadratkilometer stor ekspansionsbeholder på trappetårnets top.
Kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
