3.232
redigeringer
Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872) (vis kildekode)
Versionen fra 15. nov. 2017, 11:21
, 15. november 2017ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Mathilde Fibiger''', forfatter, kvindesagsforkæmper | '''Mathilde Fibiger''', forfatter, telegrafist, kvindesagsforkæmper (1830-1872) | ||
[[Fil:Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872 (Ukendt).jpg|200px|thumb|right|Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872]] | [[Fil:Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872 (Ukendt).jpg|200px|thumb|right|Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872]]Mathilde Fibiger blev født som yngste af 9 børn i et frisindet middelklassehjem i København. | ||
Mathilde Fibiger | Mathilde Fibiger er mest kendt for sin brevroman "Clara Raphael - 12 breve", som udkom anonymt i 1850. | ||
Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]]. | Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde som kun 20-årig udgav brevromanen. Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Bogen afstedkom ”Clara Raphael -fejden” og fik stor betydning. | ||
Kritikken af bogen var imidlertid dårlig. Det samme var den da hun senere forsøgte sig som forfatter. Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. | |||
Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]]. | |||
Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende. | Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende. | ||
På hendes gravsten står et af hendes egne vers: | |||
Det står nu fast, hvad tyst jeg svor i ungdomstide: | |||
Jeg bytter glædens blomsterflor mod sorg og kvide, | |||
Når blot jeg i den gode strid må stå med ære. | |||
Er Gud mig god, kan verdens pris jeg glad undvære. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
