814
redigeringer
Odderbanen: Forskelle mellem versioner
→=Kong Hans og godsejeren
TNK (diskussion | bidrag) |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Et kæmpe arbejde forestod nu med at rejse tilstrækkelig kapital fra de lokale aktionærer. Det blev en nervepirrende kamp, for i forhold til tidligere skulle aktiekapitalen forhøjes med 100 %. | Et kæmpe arbejde forestod nu med at rejse tilstrækkelig kapital fra de lokale aktionærer. Det blev en nervepirrende kamp, for i forhold til tidligere skulle aktiekapitalen forhøjes med 100 %. | ||
==Kong Hans og godsejeren== | |||
Den aarhusianske storgrosserer [[Hans Broge]], i Aarhus kaldet Kong Hans, havde fra det første møde i 1874 haft en fremtrædende rolle i processen frem mod jernbanens tilblivelse. Broge havde oparbejdet et efter datidens forhold enormt forretningsimperium, hvis vigtigste handelsvare var landbrugsprodukter. Han havde en stor interesse i at få jernbanen vendt mod Aarhus, så egnens landmænd ikke skulle få den skøre idé at sende deres produkter til udskibning i den nyanlagte Esbjerg Havn. | Den aarhusianske storgrosserer [[Hans Broge]], i Aarhus kaldet Kong Hans, havde fra det første møde i 1874 haft en fremtrædende rolle i processen frem mod jernbanens tilblivelse. Broge havde oparbejdet et efter datidens forhold enormt forretningsimperium, hvis vigtigste handelsvare var landbrugsprodukter. Han havde en stor interesse i at få jernbanen vendt mod Aarhus, så egnens landmænd ikke skulle få den skøre idé at sende deres produkter til udskibning i den nyanlagte Esbjerg Havn. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver i sær. Og med støtte fra de andre kommuner langs banen samt fra private donatorer var der i 1882 endelig samlet nok lokale penge sammen. Kort tid efter kvitterede Rigsdagen med at vedtage loven, som kunne sætte anlægsarbejdet i gang. | Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver i sær. Og med støtte fra de andre kommuner langs banen samt fra private donatorer var der i 1882 endelig samlet nok lokale penge sammen. Kort tid efter kvitterede Rigsdagen med at vedtage loven, som kunne sætte anlægsarbejdet i gang. | ||
Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas i 18. juni 1884, hvor det første tog rullede ud fra stationen i Hou. | Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas i 18. juni 1884, hvor det første tog rullede ud fra stationen i Hou. | ||
==Fællesskab med DSB== | ==Fællesskab med DSB== | ||