Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede Århus Rådhus af Arne Jakobsen. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.  

Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af Statsbibliotekets placering i Århus. Med biblioteket i Mølleparken skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgtal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknink som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.  

Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.