11.873
redigeringer
Schweizerbageriet: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LDe (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftes kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København træffer man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var et tiår senere at man træffer en schweizerbager. Den 4. november 1814 skrev Aarhuus Stiftstidende: ’Louis Schucany aabner Konditori paa Store Torv, Indgang fra Svinetorvet’. Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med Anne Regina Malberg (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia. | Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftes kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København træffer man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var et tiår senere at man træffer en schweizerbager. Den 4. november 1814 skrev Aarhuus Stiftstidende: ’Louis Schucany aabner Konditori paa Store Torv, Indgang fra Svinetorvet’. Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med Anne Regina Malberg (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia. | ||
Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizer Bageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere. I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev legetøjsbutikken på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (gift Alstrup) (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød. | |||
I 2003 overtog bager Marius Emil Petersen (1974-2007) sammen med sin hustru lærer Tine Lajer Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizer Bageriet Århus Kommunes præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden. | I 2003 overtog bager Marius Emil Petersen (1974-2007) sammen med sin hustru lærer Tine Lajer Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizer Bageriet Århus Kommunes præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden. | ||
[[Kategori: Konditorier]] | [[Kategori: Konditorier]] | ||