Aarhus Rådhus: Forskelle mellem versioner

Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500 års jubilæum som købstad.  

===En konkurrence for arkitekter===

===Et vinderprojekt i stormvejr===

Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle kommet til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.  

===Tilbage på tegnebordet===

I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet d. 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===Det færdige rådhus===

Den samlede pris for opførelsen af Århus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn Olsen, Albert Nauer og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann Mogens Bøggild. Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Århus nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.  

Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

* Det første rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]

* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]

* [[Rådhusparken]]

==Litteratur og kilder==

*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40949607 bestil materiale]

*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

[[Kategori:Arkitektur]]