Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
=== Klasseforskel i døden === | === Klasseforskel i døden === | ||
[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg|thumb|right|350px|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]] | |||
Den 7. oktober 1875 var den nye kirkegård atter oppe og vendes i byrådet. Her var anledningen anlæggelsen af en sti til kirkegården, men den efterfølgende diskussion kom til at handle om noget helt andet; nemlig praksissen med at klasseopdele jorden på kirkegårde. | Den 7. oktober 1875 var den nye kirkegård atter oppe og vendes i byrådet. Her var anledningen anlæggelsen af en sti til kirkegården, men den efterfølgende diskussion kom til at handle om noget helt andet; nemlig praksissen med at klasseopdele jorden på kirkegårde. | ||
Byrådsmedlem [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Mørk]] mente ikke, at man burde tage en ny kirkegård i brug, før den eksisterende kirkegård var helt fyldt op. Sagen var den, at kirkegårdsjorden var delt op i forskellige prisniveauer, som reelt set medførte, at selv i døden var aarhusianerne klasseopdelte. I [[Århus Stiftstidende]] blev det den 8. oktober 1875 beskrevet således: ''”Mørk hævdede det Ønskelige i, at den nye Kirkegaard ikke tages i Brug, før den gamle Kirkegaard er fyldt, uden hensyn til, om denne Fyldning ogsaa skulde medføre, at en lavere Classes Liig maatte begraves i en høiere Classes Jord”''. Det var også i denne periode, at nogle gravsteder begyndte at blive anlagt og vedligeholdt som små minihaver, hvorved skellet mellem rig og fattig blev endnu mere iøjnefaldende, da fattigfolk ofte blot blev gravlagt i tætte rækker med et simpelt trækors på deres grav. Da diskussionen gik ud over det egentligt punkt på dagsordenen, blev den ikke gengivet referatet fra byrådsmødet, men blot i avisen. Der blev derfor heller ikke taget nogen beslutning om klasseopdelingen her. | Byrådsmedlem [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Mørk]] mente ikke, at man burde tage en ny kirkegård i brug, før den eksisterende kirkegård var helt fyldt op. Sagen var den, at kirkegårdsjorden var delt op i forskellige prisniveauer, som reelt set medførte, at selv i døden var aarhusianerne klasseopdelte. I [[Århus Stiftstidende]] blev det den 8. oktober 1875 beskrevet således: ''”Mørk hævdede det Ønskelige i, at den nye Kirkegaard ikke tages i Brug, før den gamle Kirkegaard er fyldt, uden hensyn til, om denne Fyldning ogsaa skulde medføre, at en lavere Classes Liig maatte begraves i en høiere Classes Jord”''. Det var også i denne periode, at nogle gravsteder begyndte at blive anlagt og vedligeholdt som små minihaver, hvorved skellet mellem rig og fattig blev endnu mere iøjnefaldende, da fattigfolk ofte blot blev gravlagt i tætte rækker med et simpelt trækors på deres grav. Da diskussionen gik ud over det egentligt punkt på dagsordenen, blev den ikke gengivet referatet fra byrådsmødet, men blot i avisen. Der blev derfor heller ikke taget nogen beslutning om klasseopdelingen her. | ||
===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården=== | ===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården=== | ||
Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”'' | Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”'' | ||