Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner
| Linje 64: | Linje 64: | ||
=== Arbejde === | === Arbejde === | ||
==== Aarhus Universitet ==== | ==== Aarhus Universitet ==== | ||
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur===== | |||
[[Fil:000392711 f.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000392711 f.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | ||
| Linje 162: | Linje 162: | ||
Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement. | Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement. | ||
Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri. | Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri. | ||
=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) === | === Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) === | ||