Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner

Linje 104:

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

@@ Linje 104: / Linje 104: @@
 Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.
-Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.
+Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.
 Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.