Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner

Linje 101:

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

@@ Linje 101: / Linje 101: @@
 Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.
+Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.
 Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.