Kraner og mekanisering på Aarhus Havn

”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen også kaldet 'Fordkajen' 1960. Kranerne er 2½ tons grab- og krogkraner, der er konstrueret med en tværgående bjælke øverst, som gør, at wiren er kortere og grab eller krog, derfor er nemmere og mere smidige at styre. Kranerne, som ses på billedet fra 1954 ovenfor, har såkaldt stiv udlægger og længere wire med et større udsving, når kranen bevæger sig. De kan derfor være svære at styre.

Mekanisering af godshåndtering på Århus Havn og i havnene generelt blev først indført i slutningen af 1800-tallet. Set i lyset af industrialiseringens fremskredne teknologi på dette tidspunkt, kan man undre sig over, at kraner ikke var et almindeligt syn på havnen før århundredskiftet. Problemet var, at varestørrelsen og emballeringen var meget uensartet, der fandtes ikke meget af den standardisering, vi kender i dag, som f.eks. containere og europaller. Det var derfor svært at konstruere effektive kraner og losseanlæg, der samtidig var temmelig kostbare at anskaffe. Det krævede en vis standardisering før investeringer i kraner kunne betale sig. Dertil kom at skibene stadig var bygget til det traditionelle manuelle losse- og lastearbejde, hvorved der flere steder i lastrummene ikke var mulighed for at komme til med en kran, plads til et transportbånd eller sugeanlæg.

I de sidste årtier af 1800-tallet tog mekaniseringen sine første skridt i form af dampdrevne spil på skibene, der før kun havde haft hånddrevne spil til rådighed. Havnearbejderne på Århus havn var dog ikke begejstrede, da mekaniseringen betød bortrationalisering af deres arbejdspladser. Det hævdes, at Havnearbejdernes Fagforening blev stiftet i 1885 med det formål at bekæmpe mekaniseringen.

Udviklingen 1900-1940

Århus Kul Kompagnis kulanlæg

Medlemstallet i Havnearbejdernes Fagforening var trods alt stigende og toppede omkring 1. Verdenskrig med over 1.000 medlemmer, men etableringen af kraner på Århus Havn gik heller ikke hurtigt. Ved opførelsen af Østre Mole i årene efter 1904 fik kulselskaberne bolig her. Omkring 1907 fik Århus Kul Kompagni som de første bygget et kullosse-anlæg. Ved hjælp af en kran udstyret med grab, der løftede to tons kul ad gangen, kunne arbejdsgangen med at flytte kul i sække eller tønder og bære det ved håndkraft over rælingen afskaffes. Man vedblev dog at losse kul på gammeldags manér andre steder i havnen, hvilket først blev endeligt udfaset i midten af 1930'erne.

Stykgodskraner

Selvom kulanlægget på Østre Mole var en revolution, så fandt en gennemgribende mekanisering først sted efter 1. Verdenskrig. Indtil da rådede havnen over stationære vippekraner, der kun kunne hejse lige op og ned således, at skibene måtte flyttes efter kranerne. De fik efter krigen følgeskab af svingkraner, der ikke krævede så megen forhaling af skibene, da de kunne dække et større område. Disse kraner var i stand til løft på op til 2-2,5 tons.

Losning og ladning af kul, korn og foderstoffer

Med mekaniseringen i 1920’erne fik man i kullosningen hjælp af kraner, der sænkede en stor spand med plads til ca. et ton kul ned i lasten, som blev fyldt ved håndkraft og derefter hejst over på kajen. Kullosningen blev dog først for alvor effektiv i 1950’erne, da man havde indarbejdet kranerne i arbejdsgangen. Hvor man før brugte 5-6 dage på at losse et kulskib, kunne man i begyndelsen af 1950'erne klare det samme arbejde på en dag.

Korn og foderstofselskaberne byggede i løbet af 1920'erne sugeanlæg og siloer på havnen, der effektiviserede håndteringen af bulklaster væsentligt. Aarhus Palmekærnefabrik (i dag AarhusKarlshamn) eller 'Oliemøllen', som den hed i daglig tale, fik først sugeanlæg i slutningen af 1950'erne, da mange af fabrikkens råstoffer ikke tålte transporten gennem rørene. Indtil da lossede man stadig fabrikkens råstoffer som f.eks. soyabønner, palmekerner, jordnødder og kopra som hidtil.

Udviklingen 1950-1990

Øget standardisering og introduktion af containere

Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970.

Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300.

Se filmen "En kajkran i arbejde" fra Aarhus Havn i 1950'erne her

Kilder

• Bøger

- Johansen, Erik Korr (red.): Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995, Århus Byhistoriske Udvalg 1994.

- Andersen, Svend Aage: Havnearbejderne i Århus – før containernes tid, Universitetsforlaget i Århus 1988.

• Interview

- Poul Erik Poulsen, tidligere kranfører og tillidsmand på Århus Havn, Aarhus Stadsarkiv januar 2013.