Ferdinandspladsen: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Restauratører på Ferdinandspladsen=== | === Restauratører på Ferdinandspladsen=== | ||
Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian | Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian 8.’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinand havde tilknytning til Aarhus, fordi han var chef for det aarhusianske dragonregiment. | ||
Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var | Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var et af udflugtsstederne for borgerne i Aarhus, når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B.B. Thomsen.”'' Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører. | ||
I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag. | I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
===Ombygninger=== | ===Ombygninger=== | ||
I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten | I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten "på egen bekostning" kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910. | ||
I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på | I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på restaurationsbygningens loft. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2.000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen, nåede det frem til, at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten. | ||
Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både | Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere, som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]], som både afholdt koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt, og han blev sat ud af fogeden. | ||
=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | === Aarhus Borgerlige Skydeselskab=== | ||
Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen var når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov | Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen, var, når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at opføre en [[Skydepavillonen|pavillon]] bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at have været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen. | ||
I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper. | I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda, som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper. | ||
Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen. | Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen. | ||