Adolph Frederik Elmquist (1788-1868): Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:A. F. Elmquist 1960'erne.jpg|350px|thumb|right|Fotografi af A. F. Elmquist fra 1860'erne. I 1862 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og det er sandsynligvis den orden han her ses med på brystet.]]
[[Fil:A. F. Elmquist 1960'erne.jpg|350px|thumb|right|Fotografi af A. F. Elmquist fra 1860'erne. I 1862 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og det er sandsynligvis den orden han her ses med på brystet.]]


[[Fil:Gravsten Elmquist.jpg|350px|thumb|right|Adolph Frederik Elmquists og Helene Ambrosia Elmquist, f. Folandts gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Gravsten Elmquist.jpg|350px|thumb|right|Adolph Frederik Elmquists og Helene Ambrosia Elmquist, født Folandts gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Adolph Frederik Elmquist''' (født den 19. september 1788 i København, død den 10. oktober 1868 på Helenesminde på Frederiksberg i København) var boghandler og lejebiblioteksejer i Aarhus samt redaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] i 1812-1867.
'''Adolph Frederik Elmquist''' (født den 19. september 1788 i København, død den 10. oktober 1868 på Helenesminde på Frederiksberg i København) var boghandler og lejebiblioteksejer i Aarhus samt redaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] i 1812-1867.
Linje 9: Linje 9:
Han var søn af den svenskfødte skomagermester Gudmann Elmquist (ca. 1729-1814) og dennes tredje hustru Mette Marie Sørensdatter Thisted (ca. 1763-1823).
Han var søn af den svenskfødte skomagermester Gudmann Elmquist (ca. 1729-1814) og dennes tredje hustru Mette Marie Sørensdatter Thisted (ca. 1763-1823).


Gift den 17. april 1811 i København med [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|Helene Ambrosia Elmquist]], født Folandt, født den 29. december 1790 i København, død den 23. maj 1862 i Aarhus, datter af murermester Johannes Folandt (1756-1827) og Johanne Christiane Mortensen (1756-1828). Deres søn, Alfred Hjalmar Elmquist, blev gift med Georgine Christine Nielsen, datter af den navnkundige byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]].
Gift den 17. april 1811 i København med [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|Helene Ambrosia Elmquist]], født Folandt, født den 29. december 1790 i København, død den 23. maj 1862 i Aarhus, datter af murermester Johannes Folandt (1756-1827) og Johanne Christiane Mortensen (1756-1828). Deres søn, Alfred Hjalmar Elmquist, blev gift med Georgine Christine Nielsen, datter af den navnkundige byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]].


===Boghandler og lejebiblioteksejer===
===Boghandler og lejebiblioteksejer===
I sine unge dage arbejdede Adolph Frederik Elmquist en tid som skriver i rentekammeret i København, men kom siden i lære hos boghandler J. H. Schubote. Han deltog i forsvaret af København under den engelske belejring i 1807 samt i kampene i Cassens Have den 31. august samme år som en del af Københavns Livjægerkorps.
I sine unge dage arbejdede Adolph Frederik Elmquist en tid som skriver i rentekammeret i København, men kom siden i lære hos boghandler J. H. Schubote. Han deltog i forsvaret af København under den engelske belejring i 1807 samt i kampene i Cassens Have den 31. august samme år som en del af Københavns Livjægerkorps.


I 1810 bosatte han sig i Aarhus, hvor han indtil sin død med stor energi førte forretninger. I 1811 oprettede han byens første egentlige boghandel, der desuden solgte et bredt udvalg af kobberstik, skriveredskaber, papir og noder, og med tiden også en række instrumenter. Hertil kom oprettelsen af et lejebibliotek, som Elmquist flittigt averterede for i avisen, og som han i 1817 solgte videre for 1000 specier.
I 1810 bosatte han sig i Aarhus, hvor han indtil sin død med stor energi førte forretninger. I 1811 oprettede han byens første egentlige boghandel, der desuden solgte et bredt udvalg af kobberstik, skriveredskaber, papir og noder, og med tiden også en række instrumenter. Hertil kom oprettelsen af et lejebibliotek, som Elmquist flittigt averterede for i avisen, og som han i 1817 solgte videre for 1.000 specier.


===Aarhus Stiftstidende===
===Aarhus Stiftstidende===
I 1811 indgik han sammen med [[Niels Lund]] i redaktionen af ''Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende'', der senere blev til [[Aarhus Stiftstidende]]. Året efter opnåede han privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død.
I 1811 indgik han sammen med [[Niels Lund]] i redaktionen af 'Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende', der senere blev til [[Aarhus Stiftstidende]]. Året efter opnåede han privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5.000 rigsdaler samt yderligere 1.000 rigsdaler årligt indtil Lunds død.


I april 1814 købte Elmquist ejendommen på [[Mejlgade 48]] af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Ejendommen blev ikke bare hjem for Elmquist og hans familie, men også for avisens redaktion og trykkeri.
I april 1814 købte Elmquist ejendommen på [[Mejlgade 48]] af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Ejendommen blev ikke bare hjem for Elmquist og hans familie, men også for avisens redaktion og trykkeri.
Linje 30: Linje 30:
I 1850'erne udgav Elmquist et lignende tidsskrift med navnet Cimbria samt en fortsættelse af det med navnet Almuevennen Cimbria.
I 1850'erne udgav Elmquist et lignende tidsskrift med navnet Cimbria samt en fortsættelse af det med navnet Almuevennen Cimbria.


I 1867 - efter 55 år i spidsen - overlod han avisen og trykkeriet til sin søn, [[H.F. Elmquist]]. Herefter flyttede han tilbage til København, hvor han dog kun levede et år, før han døde i 1868. Begravelsen fandt sted i Aarhus, på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], hvor han blev begravet ved siden af sin afdøde kone. Kirkegården blev senere omdannet til [[Rådhusparken|rådhuspark]], og Elmquists gravsten er en af de få bevarede gravsten, som stadig kan ses i parken.
I 1867 - efter 55 år i spidsen - overlod han avisen og trykkeriet til sin søn, [[H.F. Elmquist]]. Herefter flyttede han tilbage til København, hvor han dog kun levede et år, før han døde i 1868. Begravelsen fandt sted i Aarhus på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], hvor han blev begravet ved siden af sin kone. Kirkegården blev senere omdannet til [[Rådhusparken|rådhuspark]], og Elmquists gravsten er en af de få bevarede gravsten, som stadig kan ses i parken.


===I det offentlige liv===
===I det offentlige liv===