Martin Frederik Lausen (1866-1959): Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen]]

'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død den 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

===Direktør for Aarhus Oliefabrik===

Linje 23:

I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte og overtog ledelsen med virksomheden – fortsat med Lausen som direktør og nu også som bestyrelsesformand.

===Exit og dog===

===Exit - og dog ...===

I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af ~~Lausen~~ dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]], gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.

I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausens dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]] gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.

Lausen slap dog ikke Aarhus Oliefabrik. Han trådte efterfølgende ind i oliefabrikkens bestyrelse, hvor han forblev medlem frem til sin død i 1959.

Linje 40:

Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister samt den senere [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]].

Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ~~”øvelsespladser”~~, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.

Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller 'øvelsespladser', som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.

Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge idéen til politikere og befolkning.

Linje 48:

Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 363.000 kr. blev indsamlet hos private.

Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!

Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere end 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!

Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ~~”fri idræt”~~. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.

Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt 'fri idræt'. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.

===Universitetssagen===

Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i ~~1919–25~~ medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.

Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i 1919-25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.

Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.

I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ~~”Oprettelse~~ af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]”.

I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af 'Oprettelse af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]'.

Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man, i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang, valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man - i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang - valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

===Hovedperson i Drachmannværk===

Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, ~~hvis hovedperson~~ er et ~~portræt~~ af Lausen og ~~dennes~~ ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.

Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, som er et protræt af Lausen og hans ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.

==Litteratur og kilder==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen]]
-'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.
+'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død den 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.
 ===Direktør for Aarhus Oliefabrik===
@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte og overtog ledelsen med virksomheden – fortsat med Lausen som direktør og nu også som bestyrelsesformand.
-===Exit og dog===
+===Exit - og dog ...===
-I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]], gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.
+I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausens dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]] gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.
 Lausen slap dog ikke Aarhus Oliefabrik. Han trådte efterfølgende ind i oliefabrikkens bestyrelse, hvor han forblev medlem frem til sin død i 1959.
@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister samt den senere [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]].
-Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.
+Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller 'øvelsespladser', som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.
 Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge idéen til politikere og befolkning.
@@ Linje 48: / Linje 48: @@
 Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 363.000 kr. blev indsamlet hos private.
-Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!
+Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere end 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!
-Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.
+Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt 'fri idræt'. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.
 ===Universitetssagen===
-Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i 1919–25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.
+Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i 1919-25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.
 Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.
-I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]”.
+I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af 'Oprettelse af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]'.
-Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man, i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang, valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.
+Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man - i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang - valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.
 ===Hovedperson i Drachmannværk===
-Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, hvis hovedperson er et portræt af Lausen og dennes ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.
+Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, som er et protræt af Lausen og hans ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.
 ==Litteratur og kilder==

Martin Frederik Lausen (1866-1959): Forskelle mellem versioner

Hemik (diskussion | bidrag)