Abessinierlejren på Landsudstillingen: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Forside vejleder.jpg| | [[Billede:Forside vejleder.jpg|350px|thumb|Right|Forsiden til den lille vejleder til abessinierlejren på Landsudstilling]] | ||
En af de største attraktioner under [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien. | En af de største attraktioner under [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
===Abessinierne i Aarhus=== | ===Abessinierne i Aarhus=== | ||
[[Billede:Kvindegruppe og krigere.jpg| | [[Billede:Kvindegruppe og krigere.jpg|350px|thumb|Right|''Høje og kraftige Skikkelser med regelmæssig Bygning, med smidige Lemmer, hærdet ved de stadige Bevægelser i et frit og ubundet Nomadeliv, fremragende Krigere, dygtige Vaabensmede, snu Handelsfolk, af usædvanlig intelligens, men yderst overtroisk og fanatisk stolende på Islams Trolddomsmagt er de Morgenlandets Fatalister; saaledes er Abessiniens Bjergboere, en af de tapreste og mindst kendte Stammer i den hemmelighedsfulde mørke Verdensdel.'' - Sådan lyder den opsummerende tekst fra vejlederens sidste afsnit. Billede af to postkort fra Landsudstillingen.]] | ||
At autenticiteten var vigtig, fremgår også af de to første afsnit i den lille vejleder, der blev trykt om abessinierlejren på Landsudstillingen: | At autenticiteten var vigtig, fremgår også af de to første afsnit i den lille vejleder, der blev trykt om abessinierlejren på Landsudstillingen: | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
:''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)'' | :''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)'' | ||
Den 12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93.000 besøgende allerede betalt entré til at se Abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, væverne | Den 12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93.000 besøgende allerede betalt entré til at se Abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra kl. 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, væverne og kvinder beskæftiget med at flette kurve og måtter. Herudover var landsbyen indrettet med en hytte til hver familie, en lille moské og en ”markedsplads” i midten. | ||
På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger: | På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger: | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
===Modtagelsen af Abessinierne=== | ===Modtagelsen af Abessinierne=== | ||
Selvom Abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation ved at trække folk til udstillingen – et mønster, man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk Have. | Selvom Abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation ved at trække folk til udstillingen – et mønster, man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk Have. | ||
| Linje 43: | Linje 41: | ||
===Exotisk kuller=== | ===Exotisk kuller=== | ||
[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg|350px|thumb|right|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]] | |||
Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser. | Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser. | ||
Der er dog flere eksempler på, at medlemmer af en udstilling er blevet i Danmark og har giftet sig og stiftet familie. Det var f.eks. tilfældet efter en kinesisk udstilling i Tivoli i 1902, hvor omkring 16-18 kinesere bosatte sig først og fremmest i København. Det var primært kinesiske mænd, der havde fundet danske kærester. Forfatteren Jesper Wung Sung har i sin roman 'En anden gren' fra 2017 beskrevet, hvordan hans oldefar netop kom til Danmark i 1902, fordi han skulle udstilles i Tivoli i København. Under udstillingen mødte han den unge danske pige Ingeborg, de blev gift - og San Wung Sung, som han hed, | Der er dog flere eksempler på, at medlemmer af en udstilling er blevet i Danmark og har giftet sig og stiftet familie. Det var f.eks. tilfældet efter en kinesisk udstilling i Tivoli i 1902, hvor omkring 16-18 kinesere bosatte sig først og fremmest i København. Det var primært kinesiske mænd, der havde fundet danske kærester. Forfatteren Jesper Wung Sung har i sin roman 'En anden gren' fra 2017 beskrevet, hvordan hans oldefar netop kom til Danmark i 1902, fordi han skulle udstilles i Tivoli i København. Under udstillingen mødte han den unge danske pige Ingeborg, de blev gift - og San Wung Sung, som han hed, vendte aldrig tilbage til Kina. | ||
Ingen abessiniere bosatte sig i Aarhus, men der var skriverier om forhold mellem de abessinske mænd og aarhusianske kvinder. Efter Landsudstillingen gik der således rygter om, at en kvinde skulle have fået et barn med abessinieren Derrik, i pressen døbt ”Smukke Didrik”. Opfattelsen af de erotiske abessiniere, viser sig også i en vise af P. Thorsen, inspireret af udstillingen og skrevet i 1909. Visen hedder I Afrika, nær ved Sahara, og to af stroferne lyder | Ingen abessiniere bosatte sig i Aarhus, men der var skriverier om forhold mellem de abessinske mænd og aarhusianske kvinder. Efter Landsudstillingen gik der således rygter om, at en kvinde skulle have fået et barn med abessinieren Derrik, i pressen døbt ”Smukke Didrik”. Opfattelsen af de erotiske abessiniere, viser sig også i en vise af P. Thorsen, inspireret af udstillingen og skrevet i 1909. Visen hedder I Afrika, nær ved Sahara, og to af stroferne lyder | ||
| Linje 58: | Linje 57: | ||
:''ej bedre jeg ønske mig gad! | :''ej bedre jeg ønske mig gad! | ||
[[Billede:Exotisk kuller.jpg|350px|thumb|Right|Satiretegning af Jens Ravnholt.]] | [[Billede:Exotisk kuller.jpg|350px|thumb|Right|Satiretegning af [[Jens Ravnholt Christian Ravnholm (1880-1957)|Jens Ravnholt]].]] | ||
:''Når publikums undrende skare | :''Når publikums undrende skare | ||