Rosensgade 38: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 2:

|titel= Rosensgade 38

|billede=Fil:000200332 l.jpg

|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

|bygningsnavn=

|motto=

|bygningstype= ~~Etageejendom~~

|bygningstype= Købmandsgård

|arkitektur=

|adresse= Rosensgade 38

Linje 36:

På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.

I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også ~~købmandsgården~~ indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.

I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgårdens indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.

===Tobaksfabrik===

Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)|A. Marquardsen]].

Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og [[Volden 12]] var ~~også~~ erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ~~cirka~~ 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.

Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og også [[Volden 12]] var erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.

Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.

Omkring 1930 lukkede fabrikken, og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.

===Forfald og istandsættelse===

Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.

Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.

I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 ~~mill. Kr.~~ at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974). Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv mill. kr. – penge som boligministeriet havde bevilget. I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i 10 mill. Kr. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til det nogenlunde det udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 millioner kroner at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).

Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke igangsat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv millioner kroner – penge, som Boligministeriet havde bevilget.

I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ti millioner kroner. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til nogenlunde dét udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rosensgade+38}}

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67547 Rosensgade 38]}}

== Litteratur og kilder ==

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 |titel= Rosensgade 38
 |billede=Fil:000200332 l.jpg
-|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
+|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
 |bygningsnavn=
 |motto=
-|bygningstype= Etageejendom
+|bygningstype= Købmandsgård
 |arkitektur=
 |adresse= Rosensgade 38
@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.
-I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgården indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.
+I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgårdens indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.
 ===Tobaksfabrik===
 Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)|A. Marquardsen]].
-Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og [[Volden 12]] var også erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken cirka 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.
+Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og også [[Volden 12]] var erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.
-Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.
+Omkring 1930 lukkede fabrikken, og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.
 ===Forfald og istandsættelse===
-Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.
+Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.
-I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. Kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974). Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv mill. kr. – penge som boligministeriet havde bevilget. I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i 10 mill. Kr. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til det nogenlunde det udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.
+I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 millioner kroner at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).
+Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke igangsat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv millioner kroner – penge, som Boligministeriet havde bevilget.
+I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ti millioner kroner. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til nogenlunde dét udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.
 == Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==
-{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rosensgade+38}}
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67547 Rosensgade 38]}}
 == Litteratur og kilder ==