Harlev: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 23:

=== Kommuneskolen ===

Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer og, da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag [[Næshøjskolen]] – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt [[Jens J. Sørensen]]. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet 10 år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med [[Strange Nielsen]] og [[Sparre Mikkelsen]] som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.

Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer, og da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag [[Næshøjskolen]] – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt [[Jens J. Sørensen]]. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet ti år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med [[Strange Nielsen]] og [[Sparre Mikkelsen]] som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.

=== Harlev i dag ===

[[Fil:000463870 l.jpg|350px|thumb|right|Den tidligere stationsbygning på Vestervej 14 i Harlev, der i dag om omdannet til Spejderhuset Stationen. Fotograf Jens Kjeldsen, 1976, Aarhus Stadsarkiv.]]

I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere ~~end~~ bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.

I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere en bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.

Harlev er i dag en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. I området omkring Vestervej kan man dog stadig fornemme stationsbyen. I [[Vestervej 7|nr. 7]] er den gamle, smukke stationsbygning omdannet til spejderhus, mens det tidligere kommune/kæmnerkontor i villa Granly på [[Vestervej 13|nr. 13]] i dag er privatbolig. Også byens tidligere mejeri på [[Gammel Stillingvej 450]] er i dag omdannet til privatbolig, mens den tidligere brugsforening på hjørnet af Gammel Stillingvej og Vestervej i dag huser en genbrugsforretning.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 === Kommuneskolen ===
-Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer og, da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag [[Næshøjskolen]] – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt [[Jens J. Sørensen]]. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet 10 år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med [[Strange Nielsen]] og [[Sparre Mikkelsen]] som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.
+Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer, og da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag [[Næshøjskolen]] – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt [[Jens J. Sørensen]]. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet ti år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med [[Strange Nielsen]] og [[Sparre Mikkelsen]] som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.
 === Harlev i dag ===
 [[Fil:000463870 l.jpg|350px|thumb|right|Den tidligere stationsbygning på Vestervej 14 i Harlev, der i dag om omdannet til Spejderhuset Stationen. Fotograf Jens Kjeldsen, 1976, Aarhus Stadsarkiv.]]
-I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere end bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.
+I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere en bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.
 Harlev er i dag en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. I området omkring Vestervej kan man dog stadig fornemme stationsbyen. I [[Vestervej 7|nr. 7]] er den gamle, smukke stationsbygning omdannet til spejderhus, mens det tidligere kommune/kæmnerkontor i villa Granly på [[Vestervej 13|nr. 13]] i dag er privatbolig. Også byens tidligere mejeri på [[Gammel Stillingvej 450]] er i dag omdannet til privatbolig, mens den tidligere brugsforening på hjørnet af Gammel Stillingvej og Vestervej i dag huser en genbrugsforretning.
 == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==