De Gamles Hjem: Forskelle mellem versioner
Uffe (diskussion | bidrag) m Ændrede rækkefølge af billede og kort |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:De gamles hjem 1904.jpg|300px|thumb|right|De Gamles Hjem Kirkegårdsvej 1904]] | [[Fil:De gamles hjem 1904.jpg|300px|thumb|right|De Gamles Hjem, Kirkegårdsvej, 1904]] | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.16695120224094, 10.213458795700085~De Gamles Hjem; | 56.16695120224094, 10.213458795700085~De Gamles Hjem; | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i [[Graven]], men her var forholdene meget dårlige. De Gamles Hjem blev indviet i 1904 på Kirkegårdsvej, Trøjborg. I dag huser bygningen Lokalcenter Trøjborg. | Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i [[Graven]], men her var forholdene meget dårlige. '''De Gamles Hjem''' blev indviet i 1904 på [[Kirkegårdsvej]], [[Trøjborg]]. I dag huser bygningen Lokalcenter Trøjborg. | ||
===Alderdomsloven af 1891=== | ===Alderdomsloven af 1891=== | ||
I 1891 kom Loven om alderdomsunderstøttelse. Betingelserne for at oppebære alderdomsunderstøttelse var bl.a. at man var fyldt 60 år, at man ikke i de sidste | I 1891 kom Loven om alderdomsunderstøttelse. Betingelserne for at oppebære alderdomsunderstøttelse var bl.a., at man var fyldt 60 år, at man ikke i de sidste ti år havde modtaget fattighjælp - efter 1908: i fem år – og at man desuden var en agtværdig person. Man sigtede mod, at hjælpen skulle ske i eget hjem med hjælp til husleje, brændsel, mad og medicin. Dermed undgik de ældre fattigvæsenets umyndiggørelse. Understøttelsens størrelse blev fastsat af kommunen. Først i 1922 fastslog en ny aldersrentelov faste takster, som alle ældre havde ret til, men aldersgrænsen for modtagelse blev sat op til 65 år. | ||
Kunne man ikke klare sig i hjemmet længere, blev der med 1891-loven mulighed for at tilbringe alderdommen i kommunale asyler. | Kunne man ikke klare sig i hjemmet længere, blev der med 1891-loven mulighed for at tilbringe alderdommen i kommunale asyler. | ||
===Alderdomsasyl=== | ===Alderdomsasyl=== | ||
Aarhus’ første alderdomsasyl blev indviet i starten af 1890’erne i havehuset ved fattigvæsenets enkeboder på Graven. Asylet blev dog snart for småt og utidssvarende. Et år senere var alle 44 pladser optaget af ti ægtepar og 24 enlige. De skulle - for at få mad og lidt lommepenge - indordne sig asylets regler, bl.a. gå i seng kl. 21.30, ligesom man ikke måtte tigge i asylet eller udenfor. Asylet havde hverken bad eller en afdeling for syge. Skulle den ældre have bad eller sygdomspleje, skete det på [[kommunehospitalet]] for alderdomsvæsenets regning. | |||
[[Aarhus Byråd]] modtog flere klager over forholdene med ønsker om forbedrede lokaler, forplejning og | [[Aarhus Byråd]] modtog flere klager over forholdene med ønsker om forbedrede lokaler, forplejning og alderdomsstøttens beløb. Men byrådet mente ikke, at der var grund til at klage. | ||
Efter indstilling fra Udvalget for Alderdomsunderstøttelse blev der dog ændret i spisereglementet for beboerne i asylet | Efter indstilling fra Udvalget for Alderdomsunderstøttelse blev der dog ændret i spisereglementet for beboerne i asylet: | ||
” | ''” ... saaledes, at der kun hveranden Søndag gives Suppe med Daasekjød, medens der hver anden Søndag gives Sagosuppe vekslende med Sagovelling og Bøf samt hver anden Tirsdag Vandgrød og stegt Flæsk i Stedet for Kjærnemælksvælling og Labskovs.”'' | ||
Få år senere tog Udvalget for Alderdomsunderstøttelse igen fat i byrådet og resultatet blev at spisereglementet igen blev ændret: | Få år senere tog Udvalget for Alderdomsunderstøttelse igen fat i byrådet, og resultatet blev, at spisereglementet igen blev ændret: | ||
”...til Middagen den 8de Dag som Eftermad i Stedet for Spegesild med Kartofler gives Frikadeller elller Stegt Lever. at der i Morgendrikken i stedet for ½ Pot kogt Øl sættes I Kop Kaffe. at der med Hensyn til de til Morgen og Aften opførte Stykker Smørrebrød gives Ost paa 1 Stk ., og Kød paa 1 Stk., og at der i Asylet anvendes Smør i Stedet for Margarine." | ''”...til Middagen den 8de Dag som Eftermad i Stedet for Spegesild med Kartofler gives Frikadeller elller Stegt Lever. at der i Morgendrikken i stedet for ½ Pot kogt Øl sættes I Kop Kaffe. at der med Hensyn til de til Morgen og Aften opførte Stykker Smørrebrød gives Ost paa 1 Stk ., og Kød paa 1 Stk., og at der i Asylet anvendes Smør i Stedet for Margarine."'' | ||
===Peter Sabroe=== | ===Peter Sabroe=== | ||
I 1900 blev Rasmus Peter Sabroe valgt ind i Aarhus Byråd for | I 1900 blev [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] valgt ind i Aarhus Byråd for [[Socialdemokratiet]] og blev formand for Alderdomsudvalget. Peter Sabroe var født i 1867 i Silkeborg. Som barn flyttede han med familien til Aarhus. Han var socialist og stærkt optaget af at skabe mere retfærdighed og lighed for de svage grupper i samfundet. Sabroe rejste rundt i landet og afdækkede de sociale forhold, især for børnene, og hans hjem lignede ofte et børnehjem, da han husede nødstedte børn. Sabroe døde ved jernbaneulykken ved Bramminge i 1913, 46 år gammel. | ||
Peter Sabroe arbejdede også ihærdigt som formand for Alderdomsudvalget. Han var fra begyndelsen fortaler for et nyt alderdomshjem i Aarhus, for han ønskede at sikre de gamle en tryg alderdom. I 1899 besluttede Aarhus Byråd at bygge et nyt asyl på Trøjborg. | |||
===De Gamles Hjem=== | ===De Gamles Hjem=== | ||
De Gamles Hjem blev indviet 5. november 1904 som byens første alderdomshjem af en stolt Peter Sabroe. Det var også ham, som viste kong Frederik | De Gamles Hjem blev indviet den 5. november 1904 som byens første alderdomshjem af en stolt Peter Sabroe. Det var også ham, som viste kong Frederik 8, da han i 1906 besøgte hjemmet: ''”Også en konge har godt af at se, hvordan en arbejder behandler sine gamle."'' | ||
Både byens spidser og repræsentanter for det jævne folk var med til indvielsen. | Både byens spidser og repræsentanter for det jævne folk var med til indvielsen. | ||
Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med starten på | Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med starten på kommunehospitalet blev opført i de første ti år af 1900-tallet i området op til [[Trøjborg]]. | ||
Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for. | Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for. | ||
''"Indvielsesfesten begyndte den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte [[Skt. Johannes Kirke]], slog tolv,”'' kan man læse i jubilæumsskriftet fra De Gamles Hjem, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde. | |||
De Gamles Hjem blev indviet, samtidig med at Skt. Johannes Kirke stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905. | |||
Alderdomshjemmet havde plads til 90 | Alderdomshjemmet havde plads til 90 beboere foruden en sygeafdeling til 50. I 1925 blev det udvidet med en ny fløj, så der var plads til 170 ældre og 80 syge. Det var det eneste offentlige hjem for ældre i byen, indtil man i 1930’erne opførte aldersrenteboliger på [[Marselis Boulevard]] og [[Skovvangsvej]]. Der fandtes dog også private alderdomsstiftelser rundt om i byen. | ||
De Gamles Hjem blev | De Gamles Hjem blev - efter utallige om- og tilbygninger - i 1970’erne omdøbt til '''Lokalcenter Bakkegården''' og i 1990’erne til '''Lokalcenter Trøjborg'''. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||